Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Der er dobbelt-whopper i Århus i november. Første dag er udsolgt, men enkelte pladser tilbage på dag to Udsolgt

Vandresko/støvle

Henrik Moesgaard Jensen

Hej Posemand

Jeg ved du og flere før har adskilt det at løbe og det at gå, når det kommer til de flade og stilen.

Men jeg står foran at skal anskaffe mig noget fodtøj til en vandretur i USA hér i sensommeren 2014.
Der er tale om en tur på ca. 350 kilometer i kuperet og bjergrigt terræn, men man følger dog en sti. Det kommer til at foregå med en oppakning på mellem 15 og 20 kilo. Forskellen på de 5 kilo ligger i hhv mad- og vandbeholdningen på givne tidspunkter.
Vi har afsat 3 uger til turen.

Jeg er nu lidt i vildrede omkring, om jeg skal investere i et par traditionelle vandrestøvler/sko med "høj" hæl og tykke såler, eller om der findes nogle, som vil kunne dække mit behov på ovenstående tur, eksempelvis Vivo Off Road Hi?

Venlige hilsner

Henrik

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Henrik,

Gang foregår stadig på hælen med rul henover foden. Men det betyder ikke, at man behøver at hamre hælen i, og derfor vil jeg også anbefale, at man bruger en flad sko til gang og vandring. 

En vandrestøvle pacificerer jo din ankel fuldstændig, og du har ikke skyggen af føling med underlaget. Når folk siger, de ikke kan vandre uden, svarer jeg, at så er de ikke stærke nok til turen, og er jeg i det polemiske hjørne plejer jeg at spørge, hvad sherpaerne har på når de slæber folks skrammel op til base camp :)

En støvle er der efter min mening kun brug for, hvis du skal vade i skorpioner til anklerne - så kan den tjene andre formål. Men har du brug for støvlen for at "kunne klare det", så fastholder jeg, at så er du ikke klar til turen.

Men da jeg ikke er den store vandrer selv, så har jeg forhørt mig hos et par alumni, som gør mere i den slags.

Ingen af dem har været på 350km, som du skal ud på, men betragtningerne er gode nok, så her har du et par konkrete meldinger fra fronten:

Thomas Bojer Eltorp, som er bosat i Grønland, fortæller:

"Jeg vandrer generelt i mine spyridon og elsker dem til både vandring og terrænløb (inklusiv bjergterræn), Jeg har også taget flere vinterture i et ældre par vivo neo trail, inklusiv en vinteralpinst tur med Steigeisen og isøkser og lad det være sagt at til det formål er de for bløde.

Men jeg har fundet dem bedste alternativ til de ture hvor en lukket tåboks er en god investering. Jeg har dem faktisk på på mit profil billede som er fra en to timers vandertur og så 1100 meter lange kælketur ned af den længeste af vores alpin lifter

Til almidelig vandreture op til at du begynder at skulle have sele og klatresko på er de altså helt fine., jeg synes de er lige på grænsen til at være ofr smalle og at piggene ikke er holdbare nok, men det burde jo ikke betyde noget her."

Dennis Kayser fortæller:

"I sommers var mig og fruen i Lake District, UK. Hun var i et par Merrel Vapor Glove og jeg i Inov-8 Trailroc 150.

Det var 1127 m ascend og 1183 m descend fordelt over 15km. Vi mødte mange på vejen, i deres store tykke vandrestøvler, som slet ikke kunne forstå hvordan man kunne drive afsted uden ordentlig beskyttelse på fødderne.

Vi smuttede afsted i ganske ok tempo og nåede at spise frokost på toppen og var på vej videre da et par af de andre nåede samme punkt."

God tur

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: