Hej Christina,

Ja, der var jo tidligere et indlæg her i brevkassen om trailsko, og et om nedløb, som begge har "skov-relevans", men ellers er der egentlig ikke så meget nyt under solen.

Du skal ikke ændre din teknik fordi du løber i skoven. Begreberne skolebænk og frikvarter var noget jeg oprindeligt introducerede til Trailcamp på Samsø, og dækker over, at man skal udtjene sin værnepligt på asfalten før man kan blive belønnet med noget frikvarter i skoven.

Det hænger sådan sammen fordi det er sværere at løbe i skoven - der er ikke så megen plads til fejltagelser. Løfter du ikke fødderne højt nok, så ramler du i jorden over en rod eller knalder tåen i en sten (trust me, det er ikke rart). Derfor skal du have styr på kadaveret inden du bevæger dig derud.

Klassikeren med, at det er nemmere at løbe i skoven - det gør ikke ligeså ondt, er blot et udtryk for, at folk ikke har teknikken i orden, og nyder godt af den bløde skovbund kombineret med de konstant afvekslende bevægelser. I virkeligheden mener folk sjældent, at det er nemmere at løbe i skoven, men at de får mindre ondt af at løbe i skoven.

Asfalten, derimod, er monoton, og bestemt ikke blød, så den afslører enhver slinger i teknikken - det er den optimale læremester.

Det er blandt andet derfor jeg kunne kaste mig over trailløb, og uden nogen synderlig erfaring i skoven løbe 100 miles trail uden problemer - jeg havde udtjent min værnepligt på asfalten :)

Hvor meget af det ene og hvor meget af det andet? Tjah, hvis jeg boede tæt ved skoven ville det nok være 90% skov og 10% asfalt, men nu bor jeg i byen, så det er lige omvendt. Det er godt for stilen, men sikkert ikke godt for den mentale sundhed :)

Men uanset om man er omgivet af skov, så vil jeg stadig mene, at alle løbere ville have godt af at løbe noget asfalt i ny og næ - det er simpelthen den eneste måde at få afsløret, om man holder stilen skarp: Hvis du oplever den mindste forskel i ubehag ved løb på asfalt over løb i skov, så er din stil ikke i orden.

God skovtur :)