Længere distancer uden kilometertyranni
Jeg har været på workshop hos dig, og der nævnte du flere gange, at kilometertyranni ikke var hverken optimalt eller nødvendigt - heller ikke ved langdistanceløb. Men hvordan skal man så træne sig op til en halv- eller hel maraton, hvis ikke ved at "få nogle kilometer i benene"?
Jeg har før trænet op til et maraton ved langsomt at øge mine træningsdistancer op til 32 km før maratonet, og det virkede fint nok (jeg kom da igennem) - men hvis der er en nemmere løsning, der måske endda giver mig mulighed for at drage yderligere nytte af min nye løbestil, så vil jeg da gerne kende den :)
mvh Louise.
Ps. Tak for workshop - den var awesome!
Svar:
Hej Louise,
Man kan jo starte med at spørge sig selv, hvad "kilometer i benene" egentlig skal gøre godt for?
Selvfølgelig kan man ikke træne 10 minutter om dagen og så pludselig gå ud og løbe et marathon, men der står ikke skrevet nogen steder, at man skal kunne løbe 32km før man kan løbe et marathon heller.
Jeg ved godt, at det er sådan mange programmer kulminerer, og mange coacher ud fra den model, men jeg ser bare alt for mange knække nakken på de lange træningsture. Det er sjældent på selve marathonløbet folk går i stykker - det er fordi de træner for voldsomt op til.
På marathonskolen har man carte blanche til at løbe marathon når bare man har klaret sig igennem et halvmarathon, for hvad man løber derudover er i min bog kun mentaltræning. Hvad følte du f.eks. selv de 32km gjorde for dig, udover at du lige fik lov at smage på, hvad et marathon måske kunne være?
I prioriteret rækkefølge vil jeg sige, at en opbygning til marathon drejer sig om:
- At få et langt, sammenhængende træningsstræk uden afbrydelser (uanset om det er skader eller dovenskab vi taler om).
- At få løbet 3-4 gange hver uge i opbygningen (distance ikke afgørende, og max. en time per gang).
- At få bygget en længere tur ind i programmet hver eller hver anden uge. Når du kommer op på 20-25km er der ingen grund til at gå længere, og en håndfuld gange er mere end rigeligt.
Den model fejler aldrig, hvis du "bare" vil gennemføre distancen. Hvis du har ambitioner om tid skal du muligvis blæse lidt fart ind i træningen også - men ikke nødvendigvis.
Da jeg første gang knækkede den magiske motionist-grænse på tre timer for et marathon løb jeg 25km om ugen, uden intervaltræning og aldrig længere end 20km - til gengæld gik jeg ikke i stykker, og havde mange måneders sammenhængende træning på kontoen i god stil.
God træning.
Tak for det! Det sparer mig unægteligt for en del træningstimer i det lange løb.
Som du skriver gav de 32 km en forsmag på marathonet - og på hvor træt man var ved 32 km - men det var nok ikke en fordel, for ved selve løbet var der jo stadig et stykke vej til mål ved 32 km-mærket. Måske er det derfor, at "muren" ligger der omkring for mange - fordi vi har fulgt kilometertyranniske programmer?
Jeg satser i hvert fald på din model næste gang :)
Tak igen for svaret.
mvh Louise.
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar