Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Pladserne er åbnet til Næste Jyllands-tour i november - skal du med på holdet?

Angående Vivo One Men

Henrik Møss

Hej Claus :)

Jeg er en ung gut på 26, som det sidste år har forsøgt at komme i gang med at løbe. Jeg er dog blevet stoppet af skinnebensbetændelse, hver gang jeg er kommet bare en smule i gang. Det har derfor været lidt af en åbenbaring at finde denne side og læse om alle de mennesker, som er blevet hjulpet af at skifte til denne mere naturlige løbestil.

Jeg plejer at løbe i en ganske standard Adidas sko med noget proneringsstøtte, og ville høre, om du mener, det er for stort et skridt at gå hele vejen og købe en Vivo One Men med det samme? Samtidig ville jeg høre, om jeg ved brug af en størrelse 44 i løbesko normalt, også kan købe en evt. Vivo i samme størrelse, eller om der er noget, jeg skal tage højde for med størrelserne?

Et sidste spørgsmål er, om du har nogle anbefalinger angående kompressionsstrømper?

Mange hilsner og tak for en fed side

Henrik Møss

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Henrik,

Jeg anbefaler jo alle, der har truffet beslutningen om at lægge stilen om, at de går "all-in" fra dag ét. Ikke fordi andre tilgange ikke kan fungere, men fordi det er den korteste vej til at nå målet.

Læs eventuelt lidt om "blandingsmisbrug" i artiklen om klassiske fejltagelser ved forfodsløb.

Det forudsætter jo bare, at du rent faktisk ved, hvad du laver - skift skoene ud uden at have styr på løbestilen, og du tigger om problemer :)

Vivo: De svinger noget i størrelserne, også fra model til model - uden at hænge mig op på det vil jeg måske hælde til at købe dem et nummer større.

Kompressionsstrømper: De skulle være gode til at lave løgrænker af, hører jeg. Har hørt om folk, som melder om smertelindring i forbindelse med skinnebensbetændelse, men en egentlig "helbredelse" har de vist tilgode at præsentere.

Jeg tænker, at en fornuftig løbestil er en sikrere vej end en tekstil-løsning :)

God træning.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: