Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Der er dobbelt-whopper i Århus i november. Første dag er udsolgt, men enkelte pladser tilbage på dag to Udsolgt

Jeg har ingen skader og har ikke haft det i 3 år, er poseløb stadig alligevel for mig?

Mikkel Helldén-Hegelund

Hej Posemand!

Læser interesseret med på din side - det ser spændende ud. Jeg er en alm motionist der via sædvanlige løbestilsanalyser er havnet i de kraftigste pronationsko + indlæg. Ja jeg løber vel nærmest i plateausko :D

Så er det jo lidt tankevækkende at læse dig pille løbestilsanalyserne fra hinanden. Den gode nyhed for mig er dog at jeg ikke har været skadet siden jeg begyndte at løbe regelmæssigt for ca. 3 år siden.

Jeg får indtrykket af at du først og fremmest anbefaler skifte til poseløb for folk der oplever mange skader. Så hvad er gevinsten for mig som ikke oplever skader? Hvad er din erfaring?
Er det hurtigere løb? Er det forebyggelse?

vh
Mikkel

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Mikkel,

Jeg har faktisk kun én mission, og det er at lære folk at kunne løbe uden at få ondt.

Så hvis du ikke har haft skader i tre år, så skal jeg være den sidste, der anbefaler dig at lægge stilen om.

Nogen vil mene, at den løbestil, jeg advokerer for, kan give en performance-gevinst, men det er ikke noget jeg slår på tromme for. Teoretisk set, måske, men i praksis er der så mange faktorer, der spiller ind, at det er umuligt at sige noget éntydigt om.

Jeg kunne selvfølgelig godt betvivle, om din karriere i de tykbundede kan vare livet ud, eller om du når grænsen for, hvad kroppen kan holde til på et tidspunkt. Men det bliver igen kun gætteri.

Jeg mener selvfølgelig, at en sund fladfodsstil er den bedste garanti for at kunne løbe uden skader livet ud, men et skifte, når du ingen problemer har pt., skal være din egen beslutning.

God træning.

Mikkel Helldén-Hegelund

Hej Claus

Tak for svar!

dbh
Mikkel

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: