Brevkasse

Ultraløb

Kristian Hare

Kære Posemand,

Jeg har læst om dine bedrifter indenfor ultraløb og har fået det indtryk, at du ikke løber meget mere end km 30-40 pr. uge, som forberedelse til disse mega lange løb.

Kunne du ikke her i din brevkasse og/eller på www.flatfoot.guru fortælle lidt mere om din træning, herunder hvor mange lange løb som du forventer at deltage i på et år samt hvor lang tid, du bruger på at restituere efter et 246 km løb eller et 100 km for den sags skyld.

Mvh Kristian

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Kristian,

Den simple tilgang til utlratræning er jo, at hvis man skal løbe langt, så må man også træne langt. Og jeg er ikke helt uenig i, at man bliver god til det, man træner, men når distancerne bliver rigtig lange, begynder den tilgang at miste troværdighed.

Det er for eksempel meget normalt, at man siger til marathonløbere, at de skal ud og ramme en 30-32km på deres længste træningstur inden et marathon, og hvis vi skal fremskrive det til f.eks. et 100km-løb, så skal man altså ud og løbe en 70-80km først? Og hvis jeg skulle følge konceptet til mine 246 km landevej i Grækenland, så skulle jeg ud på en 180-190 stykker?

Det er givet, at var jeg det, så var jeg godt forberedt op opgaven....men jeg var helt sikkert også voldsomt skadet.

Og det er lige præcis det, jeg ser igen og igen: at folk bliver skadet under forberedelserne til løb mere end under løbene selv.

Jeg er klar i kvalitet over kvantitet-lejren, og deler gerne min filosofi, men det betyder ikke, at der ikke er andre måder at gøre det på.

Mentalforberedelse
I min verden tjener de helt lange træningsture kun ét formål: at forberede dig mentalt på, hvad du bliver udsat for på dagen. Med mindre du netop løber noget der ligner løbsdistancerne i din forberedelse (og antageligt går i stykker af det), så vil det stadig være en kraftanstrengelse udover det normale at løbe et ultraløb. 

Da jeg skulle løbe mit første 100km-løb var jeg også ude på en 60km træningstur forinden af ren og skær frygt for, hvad der mon skete med kroppen efter marathondistancen - nu om dage ville jeg aldrig bruge krudt på den slags med mindre det var for hyggens skyld og i gode venners lag.

Grunden til, at jeg kan tillade mig at vælge de lange tur fra er, at jeg ikke behøver at blive bekræftet i, at jeg kan klare det mentale - jeg har prøvet det før, og ved, at jeg kan gøre det igen. Det er en slags menneskelig variant af "Quitting is not an option", som nærmere drejer sig om, at har man været oppe af bjerget én gang, så kender man vejen.

Hvor langt er langt
Dermed ikke sagt, at man kan løbe 100km-løb med træningsture på kun 5km - der skal nok lidt mere til. 

Jeg har eksperimenteret meget med både distancer og intensitet, og er efterhånden landet på, at jeg yderst sjældent løber ture på mere end 20-25km. Det er langt nok til, at man finder ud af, om man kan fedtforbrænde (jeg løber aldrig med sukker eller anden energi på de ture), og det er også langt nok til, at man går fra at opbygge til at nedbryde kroppens strukturer, og man derfor skal til at være varsom.

Til gengæld kan jeg så finde på at smide flere af dem i rumpen af hinanden, for at se, hvad kroppen egentlig kan holde til. Jeg vil påstå, at der er ligeså god - om ikke bedre - træningseffekt af to ture på 25km to dage i træk, end én tur på 50km

Og hvad vigtigere er: risikoen for at gå i stykker er markant lavere end på de lange ture.

Det er min måde at gøre det på, og du er velkommen til at forsøge med noget tilsvarende, men alt efter hvor langt du skal, så er det ikke sikkert, at dine lange ture overhovedet behøver komme derop. Som det efterhånden er blevet berettet vidt og bredt, så var min længste tur inden Spartathlon jo blot 23km - prøv dig frem.

Restitution
Nu er svaret her allerede så langt, at jeg ikke vil gå helt i dybden med dette, hvis folk ikke skal tabe læsebrillerne.

Men helt kort kan jeg lige sige, at restitution jo i høj grad kommer an på, hvilke kort du har på hånden i udgangspunktet - din form, din styrke, din kost, dit stressniveau, hvor hårdt løbet blev, hvor gammel du er etc.

Men du kan forsikre dig selv om, at den altid er længere, end du tror. For du vil ret hurtigt være i stand til at løbe igen - det betyder bare ikke, at du er restitueret helt i bund.

Jeg har prøvet at løbe tre ultraløb (100km, 100 miles og 24 timer) med blot fire uger mellem hver, og det kan jeg bestemt ikke anbefale.

Nu om dage tænker jeg måske et godt langt løb forår og efterår, og så ellers bare hygge i mellemtiden - vi løber jo for at have det sjovt, og ikke for at prale af hvor ondt vi har og hvor meget vi løber alligevel.

God træning

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: