Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Pladserne er åbnet til Næste Jyllands-tour i november - skal du med på holdet?

Fodtøj til fladløb

Lise Buchwald Krognos

Hej Posemand.

Jeg har besluttet mig for at skifte til fladfodsløb og har i den forbindelse anskaffet mig et sæt fodtøj til formålet i min lokale løbebutik.

Jeg havde inden besøget læst på din fine hjemmeside om dine anbefalinger og endte med et sæt New Balance Minimus, som var det de anbefalede til formålet og som passede bedst på dine 5 råd.

Her til aften har jeg så set dit besøg hos DK4, og udover det var rigtig godt, bliver jeg nu i tvivl om min nyerhvervelse går an.

Så kære posemand, er de et Go eller No-go?

Er der iøvrigt planlagt kurser i provinsen, nærmere bestemt Roskilde området?

Svar:

Claus Rasmussen

Nu findes der i min øjne kun to butikker i Københavnsområdet, som tager flade sko alvorligt - Naturlig Fod på Frederiksberg og Vivos konceptbutik i Antonigade.

Udenfor disse to butikker er udvalget begrænset til hvad jeg vil betegne som tvivlsomt (i hvert fald i skrivende stund).

Nok er en Minimus det bedste bud i en konventionel løbebiks, og for år tilbage var der faktisk også nogle Minimus-modeller, som gjorde det godt. 

Men som NB Minimus står i dag er den desværre ikke meget bevendt til fladfodsløb med en tykkelse i hælen på 16mm (Minimus Road V2) og sågar også højdeforskel på for/bag.

Jeg plejer jo at sige, at hvis du ikke kan mærke når du træder på en mønt på fortovet, så kan du ikke bruge skoen til at lære at løbe i (se evt. dette brevkassesvar om skotykkelse til fladfodsløb).

Det er ikke størrelsen, det er tykkelsen
Nu er det jo ikke sådan at skoen i sig selv før dig til en bedre løber, men du skal betragte den som et værktøj til læring.

Hvis du har kastet dig over at lære fladfodsløb, så kræver det, at fødderne kan mærke, hvad de laver.

For kun ved at få aktiveret den ubevidste kontrol af fødderne kommer du i mål. Og er vi oppe på 16mm sål, så er det løb i mine øjne kørt.

Det er svært at sige præcis hvor tyk en sål kan være, og det kommer selvfølgelig også an på hvilket underlag du skal løbe på. 

Men futter du rundt på asfalt, så har jeg svært ved at acceptere meget mere end måske en halv centimeter sål - så mister du i hvert fald de fordele en tynd sko giver. Så om det er 16 eller 32mm er for så vidt ikke synderligt forskelligt, hvis vi tager indlæringsbrillerne på.

Hvad angår kurser i provinsen, så har vi både Coach Pilsborg og Coach Lærke i Roskilde - hvis de ikke har noget i kalenderen så hiv fat i dem - jeg vil tro, de kan lokkes.

Lise Buchwald Krognos

Hej Claus.
Tak for svaret.
Jeg nåede i mellemtiden frem til samme konklusion efter at havet rodet rundt på din side, der skal have stor ros.
Jeg endte i Outdoor i Rødovre, der forhandler vivo, endte med Stealth II , og returnerede de før omtalte sko hos løberen.
Der er ikke et øje tørt. Fantastiske sko og en sand fornøjelse at løbe i. Nu har jeg så også være i naturlig fod og investeret i hverdags fodtøj, så omlægningen er nu total, halleluja!
Næste skidt er så at få lidt vejledning hos en af de to coaches, så min autodidakte løbestilsændring kan få skåret lidt hjørner af og blive fin-grovpudset.
Til andre der overvejer at skifte sko og løbestil, kan jeg kun sige, sæt i gang!

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: