Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Der er dobbelt-whopper i Århus i november. Første dag er udsolgt, men enkelte pladser tilbage på dag to Udsolgt

Flade sutter til pænt brug

Kristian Buch

Hej Claus
Jeg har sjosket rundt i mine flade og fantastiske men måske knapt så præsentable vivo barefoot til både hverdag og fest i et par år nu. Dog er jeg begyndt at se mig om efter et par lidt mere festlige eller almindelig udseende fladfodssko. Har du noget at anbefale? Tak for hjælpen. Mvh Kristian

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Kristian,

Nu ved jeg ikke præcis, hvordan "festlige" sko ser ud?

Ej heller "almindelige"?

Ét element kommer du jo aldrig ud over, hvis du vil have sunde sko: At de er bredere i snuden end gennemsnittet, for ellers får fødderne klaustrofobi.

Og hvis du synes, det er fedt med hæl, så bliver det også svært.

Jeg er jo selv en gammel tør mand, så jeg har ikke noget problem med det udvalg der efterhånden er i Vivos linje af casual-sko - måske du skulle starte med at blive opdateret på hvad der findes der?

Ellers vil jeg sige, at det eneste mærke jeg kender til, som laver noget, der ligner noget, er Camper.

Camper-sko har generelt bedre plads til fødderne end gennemsnittet, og selv om sålen er tykkere end vi godt kan li', så er det også langt bedre end konventionelle herresko.

Om de så kvalificerer som festlige, det må jeg overlade til folket :o)

God shopping.

Kristian Buch

Hej Claus
Tak for svar. Mit udgangspunkt er mine slidte skriggrønne Vivo løbesko. Jeg er helt med på præmisserne for fladfodssko mht. sål og bredde mv og det er heller ikke sko af "hurtigknepper" typen jeg søger. Blot nogle der måske knapt så meget ligner løbesko. Det kunne jeg jo bare have skrevet fra starten af ;-).
Skoene fra Camper ser interessante ud. Ligeledes har Vivo fået flere og andre modeller end siden jeg så efter. Jeg skal nok finde nogle der passer mig. Tak for dine gode råd og en fed side. På job er jeg tvunget i støvler og her er jeg hoppet i Belleville mini mil efter råd fra dig. De er bare super.
Mvh

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: