Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Pladserne er åbnet til Næste Jyllands-tour i november - skal du med på holdet?

Gå på line og fladfodslandinger

Charlotte Olden-Jørgensen

Kære Claus.
Undskyld jeg sådan overdænger dig med spørgsmål. For lige at rekapitulere. Jeg har aldrig løbet, andet end for sjov og efter bussen. Men nu begynder jag at overveje om lidt mere "løb i den" ikke ville være godt for mit halvrustne kadaver. Dine fleksifusser-øvelser har jeg ingen problemer med, og går barfodet ved enhver lejlighed. Jeg går gerne, langt og ret hurtigt (6-7 km i timen), men løbe. Det kan jeg ikke. Efter et minut kan jeg ikke mere! Dårlig kondi eller hvad :)
Nå nu til spørgsmålet. Når jeg går på line på kantstenene hen til bussen - jo sådan noget gør pæne midaldrende damer også - så sætter jeg ligesom fødderne på en helt anden måde end når jeg går normalt - og det er så også den måde, mine fødder virker på når jeg endelig løber. De skifter til samme måde at lande på, som når jeg går på line. Har det noget med fladfodsløb at gøre?

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Charlotte,

Hvis kadaveret er halvrustent, så er det da ikke utænkeligt, at lidt løb ville gavne holdbarheden. Og hvis den "midaldrende dame" skal slippe godt fra opstart på nye løbeliv, så vil fladfodsløb jo klart være at foretrække.

Men om vi kan sige, at linedans er direkte overførbart til fladfodsløb, det tror jeg måske vil være lidt af en stramning.

Umiddelbart ser jeg flere ting, som ikke giver mening:

  • Gang er ikke løb - uanset om det er på line, kantsten eller flad vej. I gang er der ingen svævefase, og du skal ikke "gribe dig selv", men blot valse fra én balance til den næste. Det vil sige, at din hjerne ikke kan se nogen sammenhæng mellem de to mønstre overhovedet.
  • Uden at have set dig balancere, så kunne jeg forestille mig, at det foregår ved at du forsigtigt sætter den ene forfod ned, vinder balancen, og så lægger fuld kropsvægt på bagefter. Og hvis det er et koncept du overfører til løb, så ender du som "prinsessen" fra Fem Fejl for nye Forfodsløbere. Derfra er vejen til problemer på "bagkæden" (lægge, achillessener, svangsener) ganske kort og brutal.
  • Mon ikke også du under balanceprojektet har blikket rettet noget nedad - måske endda direkte på fødderne? Og så har du forbrudt dig mod endnu en grundregel ved ikke at være rank fra top til tå.
  • Kunne man endelig forestille sig, at linedanseren tager armene i brug som kontravægte mod ubalancer? Det kommer også til at se spas ud på løbestierne.

Generelt er jeg ikke den store tilhænger af at isolerede eller relaterede "øvelser" gør folk bedre til at løbe - når jeg underviser starter vi lige på og hårdt med....at løbe :)

Faktisk er det en af mine primære anker mod den pædagogiske model i POSE Running - jeg mener ikke, at man bliver en god løber ved at hive en del af bevægelsen ud og træne den for sig.

God træning.

Charlotte Olden-Jørgensen

Oh, nope. Min "linedans" foregår ikke langsomt og linedanseragtigt. Vi skal nå bussen, så det er fuld kraft frem :) Og så lærte jeg i sin tid i cirkus netop ikke at se på linen, men se ret frem og bare gå. Ind i mellem kommer der nogle flaks med armene, men kun, hvis der er huller på linen. Faktisk ville "line-luntetrav" være en bedre beskrivelse af min morskab. Men jeg kan da godt se, at det ikke ville se skovt ud - eller måske ville det netop - hvis jeg løb, som jeg gik på line. Det er mere den fornemmelse af at mine føder ligesom "skifter gear", jeg ved ikke rigtig hvordan jeg ellers skal beskrive det, når jeg begynder at sætte farten op, og så altså når jeg lunte-line-løber. En gang må jeg komme til et kursus i nærheden af mig.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: