Hej Kim,

Hvor dejligt, at du stiller netop det spørgsmål, så vi kan få banket en pind gennem en af de mange myter om flade sko og mulighederne med sådan et par på.

Egentlig kunne jeg jo starte med at vende spørgsmålet om, og spørge: Hvis terrænet er konstant varierende, vinklerne skæve og ikke to skridt er éns, hvad godt gør det dig så at pakke foden ind i skum?

Historisk set har orienteringsløbere kendt svaret uden at vide det - de har altid foretrukket en tyndere sko, så de har kunnet bevare følingen med underlaget - NETOP for at kunne tæmme de ukontrollable forhold i skoven.

For hvis underlaget viser tænder, og du ikke kan løbe på autopilot, så har du NETOP brug for så lidt sko som muligt, så du helt præcist kan mærke, hvad der sker med fødderne og underlaget.

Forskellen på at løbe i skoven i en "tyk" sko og en "tynd" sko (for nu at simplificere), er:

• Den tykke sko fortæller dig ikke ret meget om underlagets tilstand, fordi skum og støddæmpning udligner forskellene.
• Den tynde sko giver dig konstant og kontant svar på, hvordan underlaget hælder, og om, hvad du træder på.

Og den optimale feedback fra tyndere sko kommer dig NETOP til gode når du skal korrigere for ujævnt underlag.

Sagt på en anden måde: Når jeg løber i skoven vrikker jeg ofte om på foden, men fordi jeg har en tyndere sko på kan jeg reagere hurtigere, og undgå, at det bliver et problem. I en tykkere sko er skaden som regel værre, for er du først vrikket om på en høj sål, så er det for sent at korrigere.

I en tynd sko korrigerer foden konstant for underlaget, præcist som du konstant korrigerer på rattet når du kører bil. En tyk sko på foden svarer i den sammenhæng til at smøre rattet ind i en tyk bolledej og så forsøge at navigere mens hænderne skøjter rundt.

Se iøvrigt også dette tidligere svar om trail og fladfodsløb for at at slå en pind gennem et par andre misforståelser.

God træning.