Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Der er dobbelt-whopper i Århus i november. Første dag er udsolgt, men enkelte pladser tilbage på dag to Udsolgt

Pisseutålmodig

Stig Olesen

Hej Claus.

Er du klar til at snakke lidt mere om skinnebensbetændelse? ;)
For ca halvanden måned siden blev "den svage irriterende smerte" i mit venstre skinneben for meget og jeg valgte at holde en pause fra løb. Jeg har nu brugt halvanden måned på at finde "kuren" for skinnebensbetændelse, og er kommet frem til at det nok er en omlægning af løbestilen jeg synes virker mest optimalt.

Jeg har i flere år fået at vide at det lyder til at jeg lander meget tungt når jeg løber, men det har aldrig været et problem for mig.
De sidste par gange jeg har købt løbesko har det været på baggrund af en løbestilsanalyse, For tiden løber jeg i Nike zoom structure 19 med 10,8 mm drop fra hæl til tå. Skoen blev udvalgt efter en løbestilsanalyse hos runners corner, hvor jeg endda fik at vide at jeg "løb perfekt uden sko". Alligevel får jeg mig et par sko med 10,8 mm drop og masser af støtte, da det var de sko som jeg løb bedst i sagde ekspedienten.

Nu overvejer jeg så at forsøge fladfodsløb, men jeg bliver list forvirret når jeg læser her på din side. Skal jeg købe et par flade sko og gå i dem i et par måneder før at jeg må prøve at løbe ti minutter? Skal jeg smide alle mine sko til genbrug og kun gå i flade sko for ikke at ødelægge mine fødder? Og er det kun i København man kan købe flade løbesko og få vejledning?

Jeg vil rigtig gerne prøve fladfodsløb men er som 99 % af alle andre løbere pisse utålmodig og vil bare gerne hurtigt tilbage i i løbeskoene igen og gøre det som vi alle elsker :)
Jeg håber at du kan fortælle mig hvordan du ville gribe det an hvis du har i min situation :)

På forhånd tak.
Hilsen Stig

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Stig,

Jeg kan sagtens fortælle dig, hvordan jeg ville gribe det an i din situation, men det betyder jo ikke, at du hører efter.

I hvert fald kan jeg fortælle dig, hvordan en ideel omlægning af løbestilen forløber - det er nemlig ikke nogen hemmelighed, endsige noget, der kandiderer til Nobel-prisen:

  • Få fat i et par flade sko og begynd at gå i dem til hverdag.
  • Trap hverdagsbruget op, indtil du ikke har problemer med at gå en hel dag i flade sko.
  • Kig forbi til en gang undervisning, så du ikke farer ud af en gal tangent
  • Byg roligt løbemængden op i det tempo, din teknik og din krop kan følge med til.
  • The end.

Men som du selv siger, så er du formodentlig alt for utålmodig til at følge den model, og spørger så: Er der ikke en nemmere måde?

Og her kan jeg svare ærligt med et rungende måske. 

For vi er jo forskellige og nogle kan mere end andre - du skal bare ikke regne med at det er dig, for vi tror ALTID at vi er bedre end naboen, men nogen skal jo for f*nden udgøre midten af bell-kurven.

Hvis det giver mening for dig, så kig f.eks. forbi Coach Jannik i Viborg, for det der Runners Corner, er det ikke på de kanter?

Hvad sker der for Runners Corner?
Og når man taler om solen kan jeg naturligvis ikke lade være med lige at lukke lidt damp ud gennem næsen.

For hvad i alverden skal det betyde at du får at vide, at du løber "perfekt uden sko", og så bliver du alligevel sendt hjem med en? Og endda en med et frisk drop og støtte?

Jeg er egentlig efterhånden blevet for gammel til at kæmpe mod etablissementet, men her må lyde et rungende SKOPUSHER. Shame on you, Runners Corner - det virker for dumt.

God træning.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: