Brevkasse

Bøvl med svangscenerne i begge fødder.

Steffen Jensen

Hej Posemand.

Jeg er ret desperat nu, da jeg i de sidste 4 måneder har døjet med fødderne, min fys har lavet en ultra lydsscanning af begge fødder og siger jeg har betændelse i begge svangscener.

Jeg laver øvelser m.m og har også fået chock behandling, har overhovedet ikke løbet i snart 4 måneder. Har du erfaring med at betændelse af svangscene kan give en brændende fornemmelse i hele foden og tæerne - ved selv alm. gang belastning. Går en del på mit arbejde og er i konstant smerte med en brændende fornemmelse i fødder og tæer hver dag.

Desuden er resten af maskinen nu også påvirket , en gammel nakke skade spøger igen, døjer med nedsat muskel funktion specielt i begge lår, energien i kroppen er helt væk, så er max. desperat, da det påvirker mig rigtig meget?? Er bare sådan i tvivl om to betændte svangscener kan påvirke resten af kroppen i den grad jer føler??

Pft. Mvh Steffen

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Steffen,

Det er ikke en god historie at høre, for betændelse i svangsenerne er - sammen med achillessenebetændelse - noget af det værste snask man kan pådrage sig, synes jeg.

Dels er det noget rod fordi seneskader jo generelt heler betragteligt langsommere end muskelskader, men også fordi vi jo ikke bare kan holde op med at bevæge os rundt til fods.

Og når du oveni hatten fortæller, at du faktisk går en del på dit arbejde, ja, så kan jeg godt forstå, at du har svært ved at komme af med skidtet.

Der er to ting, du skal prøve at få et overblik over:

  1. Hvordan får vi problemerne væk, nu og her?
  2. Hvordan undgår vi, at de kommer igen?

To Quick-fix or not to Quick-fix
Til det første punkt kan du vælge at forsøge med et "quick-fix" - chockwave og blokader falder i den kategori (jeg er dog noget forudret over, at du har fået chockwave på betændt senevæv, men vi håber, fyssen vidste, hvad han lavede).

Udfordringen med et quick-fix er, at man hurtigt kan føle sig "rask", og så hverken tager hensyn til, at man måske lige skal justere lidt på blusset indtil fordums styrke er genvundet, samt at man helt glemmer at se på hvad årsagen til problemerne egentlig var.

Du kan også tage en mere tålmodig tilgang til punkt ét, og forsøge at skåne dine fødder i det omfang der er muligt, MENS du undersøger, hvad årsagen til problemerne egentlig var.

For den slags kommer som regel ikke ud af den blå luft, og hvis du ikke prøver at komme til bunds i årsagen, så risikerer du, at du ender samme sted igen inden længe.

Hvad skete der egentlig?
Og her må jeg jo så kommer lidt til kort, for det er mig umuligt at fjerndiagnosticere dine fødder.

Dog tør jeg godt driste mig til at sige, at hvis du bøvler med nedsat kapacitet ét sted i kroppen, så er der andre steder, der skal kompensere.

Det er ikke umuligt, at der sådan set ikke i udgangspunktet var noget galt med dine svangsener, men at de bare er kommet på overarbejde fordi andre soldater i systemet ikke yder deres del.

Men den problematik er som sagt lidt for meget for en brevkasse, og du bliver nødt til at komme i hænderne på nogen, der kan forsøge at fikse problemets rod, i stedet for at quick-fixe dig (helt i tråd med den generelle filosofi her på fabrikken iøvrigt).

Jeg ved ikke hvor i landet du befinder dig, men her i KBH-området kan jeg varmt anbefale både vores egen hus-fys, Tomas Pilsborg i Roskilde, drengene hos Move2Peak på Frederiksberg, eller David Bonde i Værløse.

Og til slut: Ja, det er helt normalt, at en drivende betændelse under fødderne kan stråle ud og give smerter, varme og generelt ubehag i hele foden, alt efter hvor intens problemet er blevet.

God træning

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: