Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Pladserne er åbnet til Næste Jyllands-tour i november - skal du med på holdet?

Hvordan øger jeg hastigheden?

Britta Have Hornuff

Jeg har prøvet pose-running lidt af siden i sommer. Først efter en workshop og siden har jeg for nylig været på solo-kursus. Det var super godt og jeg føler at jeg har fanget teknikken.

Jeg løber kun små turer på omkring 3,5 km med en Vivobarefoot. Jeg har fokus på at følelsen er, at man bliver trukket i navlen, og at det er her fra at man kommer ud af balance. Men hvordan er det man accelerer / øger hastigheden?

Jeg ved at jeg skal gå stille frem, så min hastighed er kun omkring 6 min/km. , men jeg føler heller ikke at jeg kan øge den. Der må jo ikke opstå friktion i underlaget, så er det udelukkende tilbagetrækket af benet der øger eller er det fjedring og afsæt i løbet? Hvad er det jeg skal have fokus på for at øge hastigheden?

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Britta,

Det er et spørgsmål, som mange stiller sig selv når de starter stille og roligt ud på de flade fødder: "kommer jeg nogensinde til at løbe hurtigt igen?" :)

Som du selv er inde på, så skal vi jo helst minimere friktionen mod underlaget (at eliminere det helt er et luftkastel).

"Tilbagetræk" er der ikke noget af, så med mindre jeg misforstår dig, skal du lige gentænke det - du trækker foden mod rumpen, og ikke baglæns når du løber.

Fjedring og afsæt skal du sådan set også lade passe sig selv - så fungerer det bedst. Lad for alt i verden være med at fokusere på kraftigere afsæt, for så ødelægger du den fjeder-effekt du får ved en afslappet landing/afvikling.

Og så er vi ved at være der. Forudsat, at du løber med god fladfodsstil, så øger du tempoet ved at:

  1. Trække foden kraftigere mod rumpen mens du:
  2. Forestiller dig, at du bliver trukket kraftigere frem i navlen.

I virkeligheden er der tale om at ændre lidt på nogle vinkler i kroppen, men i stedet for at rende og gøre sig til matematiker mens man løber, så brug de to fokuspunkter, mens du tillader, at tempoet stiger. 

Du skal ikke øge kadencen med mindre du skal løbe rigtig, rigtig stærkt. Hold dig omkring de 180 skridt per minut.

Jeg så forleden en måling på en kenyansk 2:04-marathonløber, som på sin hurtigste 5km i marathonløbet løb med en kadence på omkring 190, og hvis afvigelsen kun er på 10 skridt i minuttet for at løbe så stærkt, så har vi ikke rigtig gode argumenter for, at motionister skulle skrue på kadencen.

Se for eksempel her, hvordan man kan løbe forbi kameraet med den samme kadence, men væsentlig forskelligt tempo, ved blot at trække foden kraftigere mod rumpen (og dermed højere op):

Det kan være lidt svært at få styr på hvis man ikke "fanger den", og det kan hjælpe at have en til at hjælpe dig i mål.

God fornøjelse.

Britta Have Hornuff

Tak for svar. Min formulering med tilbagetrækning er nok lidt skæv ja, men mener selvfølgelig også det at trække foden mod rumpen:-) Jeg føler at det er det jeg gør, men accelerationen går langsomt. Det er ikke som med min tidligere løbestil, så nemt at løbe interval. Jeg får lyst til at læne mig forover for at sætte hurtigt i gang, men det er jo nok ikke det rigtige? ;-)

Claus Rasmussen

Hej Britta,

Nej, hvis du begynder at læne dig, så korrumperer du alt det gode du har opnået ved at lægge stilen om til mere rank end du sikkert er vant til.

Jeg kan nok desværre ikke gøre så meget mere på skrift, end allerede gjort, desværre. Det drejer sig jo om at kunne få den rette kropsfornemmelse ind under huden, og det kan være svært at læse sig til. 

Hvis du vil have praktisk hjælp til at få lidt mere tempo på, så kan jeg anbefale en opstrammer (der er lige slået et hold op her i marts - check kalenderen), eller en RunAlong, hvor vi også kan få styr på det.

 

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: