Om Posemand

Da jeg selv startede med at løbe i 2003 gjorde jeg som alle andre: gik ind i en specialbutik, fik lavet en såkaldt løbestilsanalyse og købte et par rasende dyre sko.

Så begyndte jeg at løbe. Og så fik jeg skader.

Jeg fik lavet nye analyser, fik nye sko, indlæg, gik til behandling, men intet hjalp, og de første par år pådrog jeg mig samtlige skader i løberens leksikon.

Så lagde jeg stilen om til flade sko og forfodsløb, og blev langsomt forvandlet fra et ynkeligt opslagsværk i løbeskader til ultraløber (100km-løb og den slags) uden alle de klassiske problemer.

Undervejs er jeg blevet uddannet VIVOBAREFOOT Coach og POSE Running-instruktør, og har gennem tiden hjulpet hundredevis af løbere af med problemer med fødder, ankler, skinneben, knæ, hofter, ryg, og hvad folk nu ellers døjer med, når de løber med dårlig teknik.

Med afsæt i mine personlige erfaringer og et omfattende coaching-virke tilbyder jeg følgende:

  • Workshops med max. 10 deltagere ad gangen, så alle får en god individuel opmærksomhed.
  • Ene-undervisning til dem der vil have fuld fokus.
  • Lukkedeskræddersyede kurser til løbeklubber, triathlonklubber, virksomheder etc.
  • Foredrag til virksomheder, sportsklubber og andre interesserede, der er nysgerrige efter hvad en naturlig løbestil er for noget.
Check kursus-kalenderen og se, om noget falder i din smag, og er du interesseret i noget, som kalenderen ikke tilbyder, så giv mig et praj på [email protected].