Personlig Coaching

Løb uden skader i Jylland:

Der er dobbelt-whopper i Århus i november. Første dag er udsolgt, men enkelte pladser tilbage på dag to Udsolgt

Hvis du ønsker at blive holdt i hånden hele vejen rundt om dit løb, så er personlig coaching det næste skridt.

Note: Personlig coaching er et eksklusivt tilbud til medlemmer af Posemand Alumni Society - vi coacher udelukkende løbere, der først har været gennem undervisning hos Posemand.

Uanset om du ønsker at løbe hurtigere, længere, eller "bare" skal have hjælp til at blive holdt på rette kurs for at blive en sund og stærk løber, så kan den løbende ping-pong være givtig.

Løbeteknik er naturligvis stadig i højsædet, men vi kommer omkring alle aspekter af livet som løber. Med en aftale om personlig coaching får du hjælp med:

  • Vedholdende tekniktilretning af din løbestil
  • Træningsplanlægning - både med de lange og de korte briller på 
  • Supplerende styrketræning
  • Kostovervejelser

Vi starter med at mødes til en snak om din status, dine ønsker og mål, samt at få afdækket, hvor meget tid du har lyst og mulighed for at bruge, uden at træningen stjæler fra dit øvrige liv - balance er nøglen.

Træningsplanlægningen går i cyklusser af 2-6 uger alt efter hvor du er i din udvikling som løber, og efter hver cyklus indsender du en video af dig selv i løb, så vi kan følge med i, at din stil bliver holdt på rette kurs. Du er også velkommen til at sende flere videoer ind undervejs - det koster ikke ekstra.

Som en bonus får du gratis adgang til Fladfodsklubben udenom ventelisten, og du har mulighed for at booke RunAlongs til halv pris, og udenom kalenderen - vi finder bare et tidspunkt, hvor vi kan mødes, og så løber vi en tur sammen, mens du bliver rettet til undervejs. Du bestemmer selv om, og hvor ofte vi løber sammen, men en gang om måneden vil nok ikke være et dårligt bud.

Prisen for personlig coaching er DKK 1.500,- per måned. Du betaler kun for en måned ad gangen, men har du ikke planer om minimum seks måneders "commitment", så er der nok ingen grund til, at du går videre med idéen - resultater tager tid.

Skriv til claus@posemand.dk, hvis vi skal snakke videre.