Få din egen workshop

Løb uden skader i Jylland:

Pladserne er åbnet til Næste Jyllands-tour i november - skal du med på holdet?

Gratis infomøde om årets Marathonskole:

Den 11. oktober kan du komme og stille alle dine spørgsmål inden du går i in-fight om en af pladserne på vores årlige marathonskole.

Løb uden skader i provinsen

Jeg får jævnligt henvendelser fra folk, der ønsker at holde en workshop andre steder end lige der, hvor jeg arrangerer. Og kan de rette rammer stables på benene, så flytter jeg mig gerne.

Dette behov opstår typisk når:

  • I er en flok, der bor langt fra København, og ser det mere formålstjenstligt, at jeg kommer til jer, end at I alle skal komme til mig.
  • I har en klub/forening/virksomhed, som ønsker at tilbyde medlemmerne et lukket arrangement.

Her på siden kan du se alt det praktiske omkring krav til og pris på din helt egen workshop.

Faciliteter

  • Et lokale, hvor vi kan gennemgå teorien bag en fornuftig løbestil.
  • En hvid væg eller lærred i lokalet, hvor jeg kan pege en projektor på.
  • Gerne whiteboard eller tavle (helt ideelt kan vi bruge et whiteboard som skærm, så jeg kan tegne oveni videoerne vi ser).
  • En idrætshal eller gymnastiksal, hvor vi kan løbe 20-30 meter i træk inden vi rammer en væg. Alternativt en græsplæne, men så er vi afhængige af vejret.
  • Lokalet og salen/græsplænen skal helst ikke være for langt fra hinanden, da vi kommer til at skifte mellem teori og praksis hele dagen.

I sørger iøvrigt for

  • Evt. frokost til deltagerne og/eller vand/frugt i løbet af workshoppen.

Deltagere/pris/vilkår

  • Der skal være minimum otte deltagere for at vi kan lave en workshop.
  • Workshoppen kan køre som "gå-hjem"-arrangement fra f.eks. kl. 17:00, eller det kan køre en weekend.
  • Pris per deltager er DKK 995,-
  • Hvis der ikke er tale om et lukket kursus kan jeg slå arrangementet op på kursusoversigten, og kan på den måde hjælpe med at trække folk til.

Fang mig på claus@posemand.dk hvis det er noget vi skal snakke nærmere om.