Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Der er dobbelt-whopper i Århus i november. Første dag er udsolgt, men enkelte pladser tilbage på dag to Udsolgt

Ømme lægge (igen-igen)

Niels Bentzon

Jeg kan se, du har besvaret flere indlæg om ømme lægge. Kender det alt for godt efter flere års forsøg på at blive barfodsløber. Har nu i prøvet Merrell, fivefingers og flere par Vivo - men klarer aldrig mere end 4 km. Så bliver m. Soleus (flyndermusklen bag de to store lægmuskler) altid øm som bare pokker. Men nu har jeg fundet løsningen: Skechers løbesko af samme slags, som Meb vandt Boston marathon med. Superlette, hurtige - og al ømhed er væk. Så farvel NB, Saucony, Asics 2100, Kayano og alle de andre traditionelle sko, jeg har løbet hele og halve marathon i de sidste 30 år. Og farvel Fivefingers, Vivo barefoot og Merrell etc. Livet er for kort til at have ømme lægge resten af ens løberliv. Og goddag til manden i mit liv: Ham, der på Cph. Marathons messe solgte mig et par Skechers. Vi bliver sammen forever. Nå, det blev vist et velment råd mere end et spørgsmål. Eller er der noget, jeg bare gør forkert?

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Niels,

Ja, det synes at være sæsonens store tema med de ømme lægge, og med god grund, for mestrer man ikke afslappet løb, så forbliver læggene ømme...forevigt om nødvendigt :)

Så ja, hvis en ny sko med lidt mere gods i er hvad der har fået din ømhed til at forsvinde, så gør du klart noget forkert. Men hvordan du stiller dig til det er jo op til dig.

Jeg ved ikke, om du er med på min mailingliste (ellers kan du komme det), men jeg har just for et par dage siden sendt en smøre om, hvordan man selvfølgelig skal gøre det, som fungerer.

Kan du ikke løbe i pivflade sko uden ømme lægge gør du noget forkert, men fungerer dit løb perfekt med lidt mere sko, så hold dig dog til det.

Tynde sko er jo ikke et mål i sig selv - løb uden skader er målet.

God træning.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: