Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Pladserne er åbnet til Næste Jyllands-tour i november - skal du med på holdet?

Altra løbesko

Kristina Langwadt

Hej Claus.
Ved ikke om du er blevet stillet dette spørgsmål, men hvad er din holdning til Altra løbesko?

Vh. Kristina

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Kristina,

Altra-sko har to gode ting kørende:

  • De har en af markedets mest rummelige "toeboxes" - altså rigtig god plads til forfoden, hvor andre sko snævrer ind i stedet.
  • De er "zero-drop", hvilket vil sige, at der ikke er nogen højdeforskel på for og bag.

Men det er jo desværre kun to ud af fem kriterier for en god sko til fladfodsløb.

De fleste Altra-sko har efterhånden så meget skum under fødderne, at de to gode elementer ovenfor er gået hen og blevet lidt ligegyldige.

Og tendensen hos Altra er mere og mere skum.

God plads til tæerne går aldrig af mode, og det håber jeg er noget andre vil tage til sig i større omfang, men hvad zero-drop angår, så er Altra hoppet med på misforståelsens bølge.

Eller prøver i hvert fald at sælge dig sko, udfra falske påstande om, at deres sko bidrager til en bedre og mere naturlig løbestil.

Misforståelsen om zero-drop
Det er fint nok, at en sko har samme højde i forfoden og på hælen - det kalder man "zero-drop".

Med samme højde kan ankelledet arbejde, som det er skabt til - navnligt kan achillessenen få lov at blive strukket til "fuld længde", og du kan nyde godt af den elasticitet, det giver (du skal dog være varsom, hvis du altid har brugt hæl i skoen, så kan et hurtigt skifte til zero-drop give problemer, da achillessenen ikke kan følge med).

Men hvis skoen er én stor skumklods, så har du stadig ingen som helst fornemmelse for underlaget, og for hvordan du bevæger dig. Og elasticiteten i dine sener vil altid have trange kår i skumsko, fordi fundamentet ikke er stabilt.

Derfor er det løgn og latin når skoproducenter forsøger at fortælle dig, at zero-drop i sig selv giver dig en mere naturlig løbestil og dens fordel (hvilket der jo iøvrigt ikke er nogen sko, der gør - det skal læres).

God træning.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: