Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Pladserne er åbnet til Næste Jyllands-tour i november - skal du med på holdet?

Knæ og rygproblemer hos 59 årig kvinde

Susanne Søeborg

Hej Claus
Jeg har tidligere væren en ivrig løber, men fik for 15 år siden knæproblemer efter en løbepause på ca 4 uger. Jeg har siden prøvet alverdens ting (knæbind, træningsprogrammer mm) for at komme i gang igen, da jeg virkelig nyder at løbe. Desværre fik jeg smerter lige under knæskallen efter bare 10 minutters løb. Jeg er blevet undersøgt af fysioterapeuter og ortopædkirurg og knæet fejler som sådan ikke noget, undtagen en minimal bruskskade, som ikke skulle give problemer. Jeg kan uden problemer lave fitness, cykle mm - det er kun løb, der volder problemer.
Jeg har købt et par fladfodssko, efter anbefaling af en af mine bekendte og er begyndt at træne i fitnesscenter med dem på. Jeg har de sidste par gange forsøgt mig på løbebåndet 8 - 12 minutter, efter grundig opvarmning på cyklen, og det er gået ret godt, men efter sidste gang er jeg ret øm lige under knæet. Derfor er jeg nu bekymret for om det overhovedet nytter noget. Dertil kommer at jeg har en spondylolistese (fremadglidning) i 2 lændehvirvler og er i tvivl om jeg overhovedet bør og kan løbe med denne lidelse? Efter min sidste træning har jeg en øm og lidt brændende fornemmelse i lænden, svarende til det sted skaden sidder.
Hvad tænker du, er det overhovedet muligt for mig at komme igang med at løbe igen? Jeg er som sagt 59 år, men jeg savner virkelig at kunne løbe, så jeg vil gøre næsten hvad som helst for at det kunne lykkes.
På forhånd tak
Susanne

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Susanne,

Det vigtiste først: De 59 somre er hverken årsag til eller undskyldning for, at du ikke burde kunne komme til at løbe igen.

Og der er heller ikke noget i det, du fortæller mig, som får de røde lamper til at blinke - du har jo tidligere været fint løbende, og hvad der måtte være af bøvl med ryg og knæ er jo ikke tilkommet på grund af løb.

Du har også grebet det klogt an ved at starte med at bruge de flade sko til almindelig træning, og så forsigtigt på løbebåndet....men med fare for at lyde som en "broken record" (vi er jo begge gamle nok til at vide, hvad det betyder :) ), så er det lidt hovedløst at tro, at man kan ændre sin løbestil på egen hånd.

I hvert fald har vi groft sagt kun tre forskellige typer af løbere på vore kurser:

  • Dem, der tænker, at den nemmeste måde at lære fladfodsløb på er ved at få lidt starthjælp.
  • Dem, der troede, at de kunne selv, men er nået til erkendelsen, at det ikke var så nemt, som det så ud til på YouTube.
  • Dem, der tror, de har lært sig selv den flade stil, og som "bare lige kommer for at blive checket efter" (og de kommer iøvrigt også kun, hvis der er noget, der knirker :) )

Jeg kan jo aldrig love mirakler, og selvfølgelig kan der være noget i kadaveret, som har sat sig på tværs, men jeg kan sige så meget, at hvis du gerne vil igang igen, så er fladfodsløb den mest skånsomme løbestil, hvis man vel at mærke behersker stilen.

Vi har efterhånden haft folk med en uendelig liste af lidelser, som alle har fået noget godt ud af at lægge stilen om - læs evt. nogle af folks egne beretninger om omlægning til fladfodsløb.

God træning.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: