Brevkasse

For sent at starte med forfodsløb...lige nu

Mark-Temba Christensen

Hej Claus,
Jeg begyndte på løbetræning igen i februar i år, nærmest fra 0km om ugen. Mit mål er CPH ½ marathon d. 16 september på under 2 timer. Jeg træner 3 gange om ugen, p.t. 6/6/11km i tempo 5:37-5:15 på de korte og 6:45-6:15 på den lange. Afstand forøges med ca. 10% per uge.

Efter denne ½ marathon havde jeg planlagt at tage en Hechmann Løbeøkonomitest men vil nu hellere på din workshop. Jeg har dog ikke mønter nok til begge dele. Målet efter ½ marathon er CPH marathon til maj 2019. Et par fivefingers Bikila’er ligger derhjemme og bliver brugt til dagligt, mere og mere hver dag.

1. Forventer du at afholde en workshop ind i mellem den i august og november (Århus)?
2. Hvis vi antager jeg vil være lettere skadet efter at have løbet i ”almindelig” løbesko men fit, vil det være realistisk for mig at kunne gennemføre en marathon til maj som forfodsløber, i under 4 timer? Det giver 7 måneder hvis jeg først starter med et ekstremt nedtrappet løbeprogram medio-oktober – de fleste varer 12-16 uger så jeg har en del tid inden hoveddelen påbegyndes.

Dine video’er er bogmærket og jeg ér begyndt på styrketræning og øvelserne.

Venlig hilsen
Mark-Temba
Ps. Tak for god inspiration og humoristisk pres 

Svar:

Claus Rasmussen

Kære Mark-Temba,

Lad os overgå fra let humoristik pres til decideret bashing: Hvis du allerede HAR besluttet dig for, at du gerne vil give fladfodsløbet et forsøg, hvorfor i alverden fortsætter du så metodisk med noget andet, og endda med forventning om at løbe dig selv i stykker?

Jeg kender dig jo ikke og heller ikke din sportslige/kropslige baggrund, men at gå fra nul kilometer til halvmarathon på syv måneder KAN i hvert fald være en stor mundfuld, hvis den eneste rettesnor er pace og kilometertyranni.

Nå, når det så lige er ude af systemet, så påtager vi os jo hvert år på marathonskolen at tage folk fra nul til et helt marathon på samme tid, men jo netop også kun fordi vi kan holde dem under opsyn og sørge for, at teknikken er i orden undervejs.

For når man er førstegangsmarathonløber, så vil jeg tillade mig at påstå, at en kapacitets-test, som f.eks. Hechmann udfører, er komplet skudt ved siden af målet.

På dit første marathon drejer det sig om at blive i stand til at gennemføre uden at gå i stykker, og her er "motoren" som regel den sidste ting man behøver bekymre sig om.

Det kræver ikke den store ledvogter-eksamen at tæve lidt kredsløbstræning og blive i stand til at løbe i fire timer. Men vil du gerne løbe i fire timer uden at pyldre bagefter, så kræver det oftest, at vi ser på mekanikken i hvad du gør.

Og så det praktiske: Ja, der er workshop i København i hvert fald en gang om måneden, og jeg har lige åbnet for septembers udgave her. Er du i Jylland, så er der kun de to datoer i Århus i november - ellers er det solot-timer hos en Posemand-coach.

God træning.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: