Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Der er dobbelt-whopper i Århus i november. Første dag er udsolgt, men enkelte pladser tilbage på dag to Udsolgt

Mm Sål?

Sophus Emil Ringsted

Hej Claus

Jeg har læst din artikel om hvordan man vælger sine barfodssko.
Du siger, at man skal vælge så minimal sål som muligt, men kunne du give mig et bud på hvor mange mm en barfodssko maximalt må være, før at den går hen og er dårlig for dine fødder.

Grunden til at jeg spørger er, at jeg tit går i bare tæer, men er bange for at træde på skarpe sten eller glasskår, da jeg bor i København.

Dette ville også være yders ubehageligt at træde på, imens man er i fuld gang med at løbe på en ny måde og jeg vil derfor også have noget, som kan beskytte mig lidt mere end en 1 mm sål, som et glasskår let kan komme igennem.

Mvh Sophus

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Sophus,

Det er svært at give ét altoverskyggende råd her, fordi vi er forskelligt skruet sammen. Jeg har dog et til dig alligevel, men først lige lidt baggrund.

Bare tæer eller tynde såler?
Vi vil gerne have en tynd sål på, så fødderne kan mærke, hvad der foregår, og vi kan lade "kroppen passe sig selv" ved at reagere på underlaget.

I de fleste sammenhænge går det fint med bare tæer, hvis man blot går. Jeg bor selv på Frederiksberg, og går en del rundt i bare tæer på gaderne her om sommeren - det er jo ikke sværere end at se sig for.

Problemerne opstår når man vil til at løbe - så bliver man en anelse angst for at træde på noget, for nu er det ikke så billigt, som hvis det sker under gang - nu gør det virkelig ondt.

Det betyder, at løbestilen bliver for anspændt, og det gør ikke noget godt for dit løb. Derfor anbefaler jeg en tynd sko til løb, og så ellers bare poter til gang, hvis det kan lade sig gøre.

Det har jeg skrevet lidt om i et andet brevkassesvar, hvor jeg uddyber, hvorfor jeg ikke er tilhænger af rendyrket barfodsløb.

Ikke dermed sagt, at jeg ikke tager en tur på helt bare fødder en gang imellem, men det er mest for variationens skyld.

Hvor tyk skal sålen være?
Tommelfingerreglen for, hvor tyk en sål man skal vælge lyder: Du skal have lige akkurat nok under foden til at du kan løbe afslappet.

Det kan jo så være forskelligt fra person til person, og flere andre ting spiller også ind:

  • Underlaget er jo selvsagt afgørende. Der er forskel på at løbe på et fortov i byen, og på klippeskærver i Alperne.
  • Tykkelse er ikke alt - også hårdheden og stivheden i sålen spiller en rolle for, hvor meget den beskytter. Du kan godt have en tyk skumsål, som du snildt kan jokke et glasskår igennem.
  • Hvis du er helt ny udi fladfodsløbets kunst, så kan dine fødder være så "skræmte" over de mange sanseindtryk, at du måske skal have lidt mere sål under til en start. 

    Bemærk: Det er IKKE for at skåne fodens strukturer, men udelukkende for at give hjernen ro til at vænne sig til de nye input.
  • Over tid vil du se, at du får brug for mindre og mindre sål. Det er ikke fordi du er "hærdet", eller har tommetyk hård hud under fødderne, men simpelthen fordi din hjerne kan kapere flere og flere input.

Så alt dette taget i betragtning, så plejer jeg at sige, at kommer man op på mere end en halv til en hel centimeter sål, så har man så meget under sig, at man ikke rigtig kan mærke noget alligevel, og så er det ligegyldigt.

Nogle af de tyndeste såler på markedet, som samtidig giver den bedste beskyttelse, finder du i sko fra Vivobarefoot, og det er også dem, der udgør broderparten af mit - efterhånden omfattende - skoarsenal.

Happy shopping.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: