GoBionic
Der er mange gode råd om sko på din side, men jeg har set mig glad for et par Skechers Go Bionic...
Der er ikke meget logik i min forkærlighed for dem. Kender du skoen?
Ved du om/hvor man kan få den i DK?
Hvis du ikke kender dem kan du se dem om dem her og måske fortælle om det er Bullshit?
http://www.skechers.com/info/gobionic
Mvh Mikkel
Svar:
Hej Mikkel,
Jeg har ikke selv prøvet at løbe i Skechers GoBionic, men har haft den i hånden flere gange, og det er umiddelbart nok til at jeg kan konkludere, at jeg ikke har lyst til at tage den på :o)
Den er lækkert produceret og ser skarp ud, men der er alt for meget sål i til, at det giver mening at bruge den som fladfodssko.
I mine øjne falder den i kategorien "overgangs-sko", som jeg har skrevet lidt om under "fejl #3" i artiklen om Fejl ved forfodsløb, del 2 - læs eventuelt mere derovre.
Den danske distributør har en forhandlerliste, så hvis du ikke kan overvinde din irrationelle forkærlighed, så er jeg sikker på, du kan få fat i et par - det bliver dog ikke på anbefaling herfra.
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar