Barfodsløb i sko - er du idiot?

Løb uden skader i Jylland:

Efterårets tour er på plads - begge dage i Århus: Lørdag den 17. og søndag den 18. november - kig forbi, eller send en, der trænger :)

Kan man finde en større selvmodsigelse, end barfodsløb i sko? Næppe.


En ellers rutineret barfodsløber efter et halvmarathon den 31. december på saltede vestjyske veje...

Men har du lyst til at ende med et par fusser som dem til højre her? Næppe heller.

Så hør alligevel lige, hvorfor man ikke nødvendigvis er en idiot, hvis man beholder skoene på når man løber barfodsløb.

Da farfar var ung

Du tror måske, at i verdens fjerneste afkroge, hvor civilisationens lange arm endnu ikke har taget kvælertag på de oprindelige folkeslag, der spæner de lokale rundt på bare fødder, og livet er godt. 

Men allerede her må jeg skuffe dig: som regel bliver der brugt enten mokkasiner eller sandaler til at beskytte mod kulde og groft underlag.

Selv indianerne i kickstarteren for den vestlige verdens besættelse af barfodsløb, Christopher McDougalls "Born to Run", løber i sandaler på bjergstierne, selv om de er den absolut ægte løbevare.

Det gør de fordi vi mennesker, modsat alle andre løbedyr, hverken har hove eller trædepuder.

Da farfar var ung hoppede vi jo rundt som aber i træerne og brugte fødderne til at gribe med, og ikke til at løbe på, så helt grundlæggende strammede vi buen hårdt, da vi hoppede ned og begyndte at jage og samle på jorden.

Den danske mand, m/k

Overfor den betragtning står så den danske mand.

Han har lige lagt "Born to Run" på fra sig på sofabordet. Han piller sig lidt i folderne på maven, sparker hjemmeskoene i en bestemt bue mod fladskærmen, ifører sig et par bomuldsshorts og vælter ud i det danske vintervejr på hyperfølsomme, lyserøde fodsåler, der understøtter et par fødder, som efter et helt livs indespærring i store sko er svage og ufleksible.


Vor vestjyske ven - nu med gaze og fire uger i kørestol.

Hans fødder har aldrig følt noget grovere end fugen mellem fliserne i brusenichen, og nu skal de bære en moden krop rundt på grus, sten, asfalt, affald og vejsalt, mens de skal håndtere den direkte friktion med underlaget, som står i skærende kontrast til kæleriet fra et par bløde herresokker i Eccosko.

Den historie ender ikke godt.

Desværre bliver barfodsløb alt for ofte reduceret til en blanding af et macho-spørgsmål om at kunne stå distancen, og et floromvundet hippiesagn om, at alt "naturligt" er godt.

Men ingen af delene giver mening.

Falsk varebetegnelse

Problemet er faktisk selve navnet: Barfodsløb. 

For de gavnlige effekter, som løbere kan få af barfodsløb, stammer ikke fra at løbe i bare fødder - de stammer fra den løbestil du havde haft, hvis du aldrig havde haft sko på. 

En korrekt barfods-løbestil er blid ved kroppen - du lander på flade fødder med vægten på den forreste del, og bruger kroppen som fjeder, modsat konventionelt løb på hælen i tykke sko, hvor der kun er lidt gummi og dine led til at tage fra.

En korrekt barfods-stil kan sende selv de værste løbeskader i skammekrogen - jeg har set det ske, og kan tale længe om det, men det må blive en anden gang.

I denne sammenhæng bringer det os egentlig bare frem til en anden stor misforståelse: Du bliver ikke automatisk en bedre løber af at smide skoene, selv om vejret og underlaget skulle være til det.

Som børn kan vi godt - vi spæner rundt dagen lang, og bevæger os helt naturligt så vi ikke gør skade på os selv. Børn sidder altid med rank ryg, løfter korrekt og laver fladfodet squat, som var det ingen kunst.

Men så begynder vi at pakke vore fødder ind i tykke sko, mens vi holder op med at lege, løbe, hoppe og springe. Lige indtil vi så mange år senere vil det hele igen, som løver fra zoo, der bliver lukket ud på savannen - vi har ikke en chance.

Efter et langt liv med sko, og måske bænket ved et skrivebord, er lykken ikke gjort ved at du smider skoene og jogger derudad. Du skal først til at genlære at løbe korrekt, og du skal træne din krop til at kunne klare de glemte bevægelser og belastninger.

Kaster du dig bare hovedkulds ud i det, som en rigtig dansk mand, så går det galt - både for fødderne og resten af kroppen.

På med de flade sko

Og her er det så at skoene kommer ind i barfodsbilledet.

Der er efterhånden et fornuftigt udbud af såkaldte "barfodssko" eller "minimalistiske løbesko", som kan give dig alle de biomekaniske fordele ved barfodsløb, men fritage dig for mange af de problemer, der kan følge af at løbe helt uden sko.

En god barfodssko skal opfylde disse krav:

  • Sålen helt flad - ingen højdeforskel på forfod og hæl. Kun på den måde kan du stå i skoen, som du står naturligt på flade fødder.
  • Så tynd en sål som muligt - du skal kun lige have sål nok på, til at du ikke er bange for, hvad du træder på.
  • Sålen skal kunne vrides og drejes, så den følger din fods bevægelser og ikke omvendt.
  • Der skal være godt plads til tæerne - skoen må ikke stramme.
  • Ingen form for stødabsorption eller "pronationskontrol" - ved barfodsløb er kroppen din stødabsorption, og gør du det korrekt er det ikke farligt.

Tilbage står så, at du jo stadig skal lære at løbe rigtigt, og der kan du passende starte med at hive mine 5 gratis tips til hvordan du kommer igang.

Og er du blevet overbevist om, at barfodssko måske er en god idé, så kig forbi guiden til barfodssko lige om hjørnet.