Solo-time: Ny løbestil på en time
Hvis du ikke kan finde tiden, eller ikke er så meget til fællesarrangementer, som mine workshops, så er en solo-time måske noget for dig.
Hvordan foregår det?
Du får selvfølgelig ikke den teoretiske baggrund med, som en workshop giver, men til gengæld får du min udelte opmærksomhed i en hel time:
- Vi starter med at filme din løbestil, som den ser ud i dag, så vi kan se, hvor der skal sættes ind.
- Så går vi ombord i forskellige simple øvelser for balance, fleksibilitet og præcision.
- På et tidspunkt forsøger vi så at omsætte øvelserne til løb.
- Så filmer vi dig igen, og ser med det samme, om vi har fået dig på rette kurs.
Inden timen kan du med fordel sætte dig ind i mine 5 gratis tips, og efter timen bliver du budt indenfor i de hellige haller hos Posemand Alumni Society, hvor du kan se et sammenklip af dagens video. Som medlem af alumni society får du desuden også mulighed for at deltage i Posemandens Fladfodsklub.
Hvordan ser det ud?
Her kan du se, hvordan Lykke Geisler fik ændret sin løbestil på en time:
Hvordan booker jeg en tid?
Du booker online direkte inde fra kursus-oversigten, men hold dig til - der er som regel udsolgt et par måneder frem i tiden.