Løgnen på løbebåndet

Løb uden skader i Jylland:

Efterårets tour er på plads - begge dage i Århus: Lørdag den 17. og søndag den 18. november - kig forbi, eller send en, der trænger :)

Hvis du tror, at den såkaldte "løbestilsanalyse" på løbebåndet i din lokale løbebiks er til for at gøre dig bedre løbende, så må jeg skuffe dig.

I virkeligheden er "analysen" til for at binde dig den løgn på benet, at du har brug for en korrigerende løbesko, hvis ikke du skal ende som et skadet vrag i trængslen på løbernes losseplads.


Løbestilsanalyse i specialbutik - hvad er agendaen?

Men skoen du får med hjem sætter dig ofte i endnu større fare for at blive skadet, og det kan vel ikke kaldes andet end bondefangeri

Du bliver som regel filmet bagfra, fra knæene og ned, hvilket ikke kan sige noget som helst begavet om din krop i bevægelse, men kun afsløre graden af pronation - altså hvor meget din fod falder indad under landing.

Så lad os starte med at pille løgnen fra hinanden netop der - ved begrebet pronation.

Hvad er pronation?

Når der kommer vægt på din fod bliver fodbuen strakt ud som første trin i kroppens naturlige stødabsorption. Når fodbuen, også kaldet svangen, strækkes, falder foden en anelse indad - man kan sige at foden bliver "fladere", eller at du bliver mere platfodet, når din kropsvægt lægges på foden.

Der er altså ikke noget forkert i at pronere - det er helt naturligt, og bør ikke modarbejdes, hvilket den moderne løbesko ellers gør sit til.

Lander du på hælen vil fænomenet forstærkes, og foden falde overdrevet meget indad.

Det er der til gengæld ikke er noget naturligt over, men det er ganske forståeligt: du lander jo reelt set på en halvkugle (hælbenet), og det er svært at holde foden stabil når kontaktfladen med jorden er rund.

Lander du derimod på flad fod, med vægten fremme på foden, så har du en meget mere stabil platform at stå på, fodens muskler kan arbejde, og du har pronationen under kontrol.

Hvad er en løbestilsanalyse?

Det din lokale skopusher så kalder for en analyse, er ikke andet end en banal betragtning af, hvor meget du pronerer. Og lander du på hælen er det som sagt meget svært ikke at pronere kraftigt. [1]


Der er også en sko til dig, men får du det bedste med hjem?

Til enhver grad af pronation findes der så sjovt nok en sko på pusherens hylde, som kan rette op på "problemet". 

Til det formål bruger den moderne løbesko primært to værktøjer: en stiv hælkappe, der skal holde foden "på plads", og en solid svangstøtte, som skal forhindre fodbuen i at blive strakt ud og gøre dig platfodet.

Men hov, det vil jo sige, at skoen faktisk modarbejder kroppens naturlige stødabsorption? Lige præcis, og det er her, at skosælgerne kommer til kort.

For når eksperterne i løbebutikkerne anbefaler folk at lande på hælen, så skaber de også grundlaget for at sælge sko til at korrigere de problemer, som en hællanding skaber, og så er vi fremme ved bondefangeriet.

At det overhovedet skulle give nogen mening at lande på hælen er aldrig blevet retfærdiggjort - i stedet bliver bevisbyrden vendt på hovedet, og du bliver mødt med en verden af ubegrundede advarsler, hvis du spørger ind til, om løb på flade fødder måske er vejen frem.

Sært, for inden den moderne løbesko kom til verden i starten af 1970erne var der ingen der løb på hælen.

Hvis det så var det hele, så kunne vi slå det hen som fjollerier - men det bliver værre. For de store sko invaliderer stille og roligt dine fødder ved at gøre dem slappere og slappere på grund af den megen støtte - anbefalingerne gør simpelthen skade på din krop.

Og når fødderne så er blevet for svage til at holde stabiliteten i skoen, så kan du jo passende skifte skoen endnu en gang - ikke nogen tosset forretningsmodel, hvis man lever af at sælge sko med fortjenester på 300 procent, men bestemt ikke i din eller dine fødders interesse.

Det er ikke engang sjovt

Hvis det ikke var fordi tusindevis af motionsløbere hvert år sidder tilbage med et hav af skader i understellet, så ville det jo være opskriften på stor komik:

  • Du hopper på løbebåndet og får konstateret, at du pronerer i et eller andet omfang.
  • Du slipper fire cifre for et par sko med en solid hælkappe og en god svangstøtte.
  • Muskler og sener, som skulle kontrollere din pronation bliver svækket, fordi de er passificeret af skoen.
  • Efter nogen tid er du blevet så slap, at skoen ikke er nok til at holde foden på plads.
  • Du får lavet en ny test og konstaterer, at du pronerer endnu mere nu.
  • Du slipper yderligere fire cifre for en sko med endnu mere beskyttelse på alle punkter.
  • Efter nogen tid er du blevet så slap, at den nye sko heller ikke kan klare opgaven.
  • Du får lavet en ny test...
  • ...og så videre, og så videre, og så videre.

Det er skruen uden ende, og når der ikke længere findes sko med støtte nok, så står den på indlæg, kiler, specialsåler, og i sidste ende et besøg hos en ortopæd, for ikke at tale om besøg hos læger og fysioterapeuter undervejs.

Alle dem, der kender turen, ræk venligst hånden op...

Hov, hov, du lyver

"Du er fuld af løgn - mange folk pronerer allerede når de bare står på flade fødder, og endda også hvis de løber i bare tæer", siger de gode skosælgere så.

Ja, selvfølgelig gør de det, for stort set al moderne fodtøj har svangstøtte, og gør din svang slappere og slappere. Men det betyder ikke, at fødderne og svangen skal passificeres yderligere.

Du kan stille dig selv det helt banale spørgsmål: Hvis du oplever, at du er svag et sted på kroppen - hvis kæden har et svagt led - vil det så være rigtigst at træne det op, eller passificere det og bare håbe på det bedste?

Du vil selvfølgelig træne det op, ligesom du ikke beholder gipsen på for evigt, hvis du har brækket armen - den skal ud og bruges igen, så den kan genvinde sin styrke. Nøjagtigt det samme gælder for fødderne - de skal have lov at arbejde.

Men hvad gør jeg så?

Du skal sige farvel til svangstøtte og stive hælkapper - også i dit hverdagsfodtøj. På den måde kan du lave styrketræning for svangen bare ved at gå rundt i det daglige.

Og samtidig med at du begynder at styrke dine fødder, så skal du sørge for at gøre dem fleksible - ellers mister de evnen til at stødsbsorbere.

Det betyder dog ikke, at du kan skifte din sko ud med en flad model, og så er lykken gjort i morgen - det kræver en tålmodig omstilling at træne understellet op, og få aflært 20, 30 eller 40 års dårlige gå- og løbevaner.

Heldigvis tager det dog ikke lige så lang tid at lægge de dårlige vaner bag sig - på et par måneder eller tre kan du komme rigtig langt, og på et halvt år har jeg trænet folk op fra ingenting til at blive marathonløbere i flade sko.

Start med de fem gratis tips, som får dig godt igang, og spørg løs hvis du vil vide mere.

Uanset hvad, så tænk dig om en ekstra gang, inden du hopper på løbebåndet hos den lokale pusher næste gang:

Vil han dig det bedste, eller er han i virkeligheden bare en god købmand? Kan han tilbyde dig et løbeliv uden skader, eller ender du bare længere nede ad blindgyden, for til sidst at synge med på den næste løgn - "nej, jeg er nok ikke skabt til at løbe"

Vås.

Vi er alle skabt til at løbe - vi har bare glemt, hvordan man gør, men måske kommer de bedste råd ikke fra en købmand, der har interesse i, at du bliver ved med at være i stykker.

 

----------

[1] Der findes også folk som har så lidt styr på foden når de balancerer på hælens halvkugle, at de faktisk ruller udad på foden, hvilket kaldes supination. Men fat mod - det findes der også en sko til at få styr på :o)

Og for at det ikke skal være løgn, så ender det i ny og næ med, at folk bliver sendt hjem med så meget pronationskorrektion, at de faktisk kan blive tvunget ud i at supinere.