5 fejl ved forfodsløb - del 2

Hvis du rent faktisk har læst de fem gratis tips, og måske endda taget dit løb så alvorligt, at du har lært at løbe ordentligt, fået et par gode sko og er styret fri af de indledende misforståelser, så tror du måske, at du er i sikker havn.

Men ganske som unge bilister oftest totalskader bilen i starten af karrieren, så gør fladfodsløbere oftest skade på sig selv når de er ovre de indledende øvelser, og skal til at stå på egne fødder.

Første del af artiklen her forklarede dig, hvordan du kan gå galt i byen med selve løbestilen - i dag ser vi på, hvad du kan gøre galt i måden, du forvalter omstillingen fra konventionelt løb til fladfodsløb, inden du til slut får den skudsikre opskrift på at undgå problemerne.

Fejl #1: For meget for hurtigt

"Jeg ku' sgu' løbe 100 kilometer sådan her", sagde en af mine kursister for nylig, da hun dappede henover gulvet i fin, ny fladfodsstil.

Og det er lige præcis problemet: Den nye stil føles så blid og behagelig fordi du er i balance, og i højere grad bruger kroppens fjedre - senerne og deres tilhæftninger - til at løbe på. Men er der noget, der tager lang tid om at vænne sig til nye belastninger, så er det præcis kroppens fjedre - "bindevæv", som det kaldes i fagsprog.

Når du, høj af begejstring, gør for meget for hurtigt, risikerer du bare, at du bare veksler dine gamle skader til nye - og bindevævs-skader er faktisk ofte længere tid om at hele, end mange andre løbeproblemer. Klassiske fladfodsproblemer, hvis du går for hurtigt frem er:

  • Achillessene-betændelse
  • Svangsene-betændelse
  • Smerter ved sene-tilhæftninger fra knæet og ned

Og så var fladfodsløb pludselig ikke så fantastisk mere.

Sandheden, som ingen vil høre: En sikker omlægning til fladfodsløb tager tid, og du kan ikke løbe alle de kilometer du plejer mens omlægningen står på.

Korrektion:
Standard-rådet til folk, der får undervisning her i biksen er: Løb maks. 10 minutter om dagen, og bryd gerne de 10 minutter op i små bidder.

Når du kan det, og samtidig koncentrere dig om teknikken hele vejen, kan du langsomt bygge videre.

For at bevare din mentale sundhed imens, må du få dit cardio-fix et andet sted.

Fejl #2: Blandingsmisbrug

Det klassiske råd du får i en løbebutik - ingen nævnt, ingen glemt - er, at du skal trappe langsomt op med brugen af nye flade sko. Altså, hvis du for eksempel løber 10 kilometer, så kan du starte med at løbe den sidste i flade sko, og så stille og roligt øge andelen af fladfodsløb.

Men det er måske det dummeste råd du kan følge.

Du har lige løbet ni kilometer, hvor du har bekræftet din krop i, at løb skal foregå som det altid har gjort, og så pludselig, udtrættet, skal du til at øve en helt ny teknik, som kræver koncentration og overskud? Det fungerer ikke.

Hvis det ikke skal tilskrives simpel inkompetence, så bliver rådet måske givet fordi ingen har klokkeværket til at sige til en løber, at han skal skrue ned for blusset hvis han vil lære at løbe fladt (sandheden, ingen vil høre). Du opnår kun at hærde kroppen til noget nyt - du lærer den ikke at bevæge sig på en ny måde.

Korrektion:
Hvis den nye stil skal sidde fast, så kan du ikke løbe "klassisk" og fladfod på samme tid - du må lave et rent snit, så kroppen kan fortrænge de gamle vaner og tage den nye stil til sig. 

Laver du det rene snit, så hold iøvrigt afstand til fejl #1.

Fejl #3: Overgangssko

Lidt i forlængelse af blandingsmisbruget har vi "overgangsskoen".

For at mildne hykleriet vil butikker, og sågar andre coaches, råde dig til at bruge en "overgangssko", som hverken er rigtig tynd eller rigtig tyk. Tanken er, at du langsomt kan "gå ned i skotykkelse" indtil du er klar til at løbe i helt tynde sko.

Men når nu hele pointen med tynde sko er at fødderne kan mærke underlaget, så giver det jo ingen mening at starte halvhjertet ud med en sko, som hverken er fugl eller fisk. Det skulle da lige være at sælge dig nogle flere sko i løbet af din omlægning til helt flade.

Får du ondt af at løbe i en rigtig tynd sko, så se venligst fejl #1.

Korrektion:
Kom ned i en helt flad, tynd sko med det samme, så du kan lade fødderne lære dig, hvordan du løber bedst.

Hvis du ikke mærker, at du træder på en mønt på fortovet, så er skoen sikkert for tyk.

Fejl #4: "Lidt ondt må det vel godt gøre?"

Nej, det må faktisk ikke gøre ondt at løbe på flade fødder. Overhovedet.

Hvis det gør ondt går du enten for hurtigt frem, eller også løber du forkert. Det kan være en knastør og særdeles langhåret kamel at sluge, når det gør ondt efter de første 500 meter, men længere er den sådan set ikke.

Alle løbere tror, de kan holde til mere, end de kan, og netop derfor griner vi jovialt til hinanden når vi fortæller om, hvordan vi løb os "helt i hegnet sidste uge".

Stor dreng. Flot. Tillykke med det.

Korrektion:
Det skal ikke gøre ondt, før det gør godt, og der er ingen macho-bonus for at have trænet sig til smerter. Under træning skal du ikke have ondt før, under eller efter løb. Punktum.

Har du smerter, kan du i første omgang henholde dig til fejl #1. 

Fejl #5: Weekendkrigeren

Alt for overset er den tid, der ikke går med løb. Hvis du stikker i et par tynde, flade sko et par gange eller tre om ugen, og spæner derudad, mens resten af tiden går i høje hæle eller stive herresko, hvad tror du så, din krop husker bedst?

Mit bedste bud er, at din krop ikke vil kategorisere dine flade udfald som andet end støj på linjen, og aldrig rigtig vænne sig til, at den skal være stærk nok til at klare sig på flade fødder.

Omstillingen tager tid, og tre gange en halv time fylder ikke meget overfor resten af dine vågne timer på en uge.

Korrektion:
Tænk over dit hverdagsfodtøj - det skal selvfølgelig også kunne passere bullshit-testen, ellers bliver du aldrig andet end en weekendkriger, og de har det med at komme til skade. 

Bonusfejl (#6): Drill Maniac

Der er jo tradition for bonusser i denne serie, så her kommer den:

Det lykkedes faktisk en gammel elev på marathonskolen at squatte sig til en skade. Han havde aldrig squattet før, og lagde hårdt fra land med metervis af squat morgen, middag og aften.

Vi elsker øvelser, for med et omfattende program af øvelser kan vi rigtig føle, at vi gør noget struktureret for at nå målet. Uden iøvrigt at tage stilling til, om det gør noget godt for løbet.

Men du bliver god til det, du træner. Så med mindre du bare vil være god til at lave øvelser, så hop ned fra vippebrædtet, klap planken sammen, slå knuder på dine elastikker, og fokusér i stedet på at gøre dit løb godt og afslappet.

Du kan forebygge problemer med øvelser, men du bliver ikke en bedre løber af det.

Korrektion:
Bliv mesterløber frem for øvelsesmester. Træn teknikken i dit løb i stedet for at tro, at isolerede øvelser gør dig bedre til at lave hele bevægelser. Hver eneste løbetur er én lang teknikøvelse i sig selv.

Den skudsikre vej udenom problemer

Med så mange faldgruber kan du jo sidde tilbage og tænke, at projektet er helt umuligt, men heldigvis kommer der da hvert år adskillige hundrede løbere helskindet gennem omlægningen med hjælp her fra kontoret.

Og du får den skudsikre vej til en problemfri omlægning lige her - jeg har endnu ikke mødt nogen, der har haft tålmodighed ti at følge den, men derfor skal du jo ikke snydes:

  1. Læs og forstå de fem gratis tips.
  2. Start med at bruge fladt, tyndt fodtøj (eller bare fødder) i tre måneder, inden du overvejer at løbe fladfodsløb.
  3. Lav undervejs lidt diskret vægttræning, som kan fremme kroppens forståelse for, hvordan fødderne skal bruges (gør-det-selv-kursus er på vej)
  4. Lær at løbe korrekt, i stedet for at gætte dig frem - ellers ender du stensikkert med én eller flere fejl fra første del.
  5. Gå langsommere frem, end du tror (10 minutter om dagen til en start).
Mindre kan sikkert også gøre det, men lad nu være med at tro, at du er helt unik, og kan styre sikkert i mål på en brøkdel af den tid andre skal bruge - det ender med en ommer.

Alternativt kan du give den som weekendkriger på blandingsmisbrug, der sjosker rundt i overgangssko og ikke tænker over, at smerte er kroppen, der skriger på opmærksomhed, mens du vrider din krop i bizarre øvelser fra morgen til aften, og messer for dig selv, at "sådan er det nok bare her i starten".

Når du så en dag knækker sammen, kan du gøre hundredevis af andre klynkere i min indbakke selskab, og så vil jeg med vanlig mild røst svare dig: "Jeg har et par artikler, jeg synes, du skal starte med at læse....".

 

Læs også: Claus gjorde alting forkert - en fladfodsløbers bekendelser