"Aaaaaaaarh, hvordan kan du være så sikker på det", plejer folk at sige, når jeg fortæller, at der faktisk findes en skudsikker kur mod skinnebensbetændelse.
Men når jeg så fortæller, at jeg har hjulpet i hvert fald et par hundrede løbere af med skinnebensbetændelse gennem tiden, så retter de alligevel lidt på støttestrømperne og spidser ører.
Traditionel behandling dikterer som regel en blanding af pause, NSAID (som f.eks. Ibutop eller Voltaren), forsigtig genoptræning, og så en masse vås derimellem.
Men hvad med at droppe al den tynde symptombehandling, fjerne årsagen og så iøvrigt aldrig mærke noget til problemet igen?
Hvad siger kroppen?
Ingen har sagt det bedre end den gode Tim Noakes i "must-read"-værket for enhver seriøs løber, "The Lore of Running":
"Running injuries are not an act of God".
Med andre ord: Når du bliver skadet er det ikke guddommelig intervention - det skyldes enten, at du har gjort noget forkert, eller at du har gjort for meget.
En skade er kroppens metode til at tvinge dig til at stoppe - du gør noget kroppen ikke bryder sig om, og lidt ubehag har ikke været nok til at stoppe dig - nu trækker kroppen nødbremsen og tildeler dig en skade, der tvinger dig i ro.
Mere kompliceret er det sådan set ikke, og således også med skinnebensbetændelse - musklerne i skinnebenet lider overlast, bliver irriterede, og til sidst betændte.
Forklaringen
Skinnebensbetændelse kommer i to varianter:
- I tibialis anterior, den forreste skinnebensmuskel. Symptomerne er smerte på ydersiden af skinnebenet.
Denne muskel er sat i verden for at vippe foden opad og udad - præcis som det sker når du lander på hælen. Men den er slet ikke dimensioneret til at "holde igen" mod hele din kropsvægt, som kommer buldrene ned over foden når du vil lave et kontrolleret rul henover foden fra hæl til tå.
Husk på, at ved almindeligt løb rammer du jorden med to gange din kropsvægt for hvert eneste skridt.
For at få en idé om, hvad du udsætter den stakkels muskel for, så prøv følgende:
Øvelse:
Stå på flade fødder, og vip så spidsen af den ene fod godt op, som når man laver en solid hællanding.
Du skal ikke stå sådan længe for at mærke, at det ikke er en behagelig belastning for skinnebenet. - I tibialis posterior, den bagerste skinnebensmuskel. Symptomerne er smerte på indersiden af skinnebenet.
Denne muskel laver den modsatte bevægelse - vipper foden nedad og indad. Årsagerne til denne variant er ikke så skarpt skårne som til den første, men overpronation og overdrevet afsæt melder sig i koret af hylende årsager.
Uanset hvilken variant du lider af, så er kuren så simpel, at det er til tude snot over. Du dropper hællandingen og det voldsomme afsæt - to karakteristika ved en naturlig løbestil.
Med andre ord: Tillægger du dig en naturlig løbestil, så får du mere end svært ved at holde fast i din skinnebensbetændelse.
Faktisk kan man flere steder læse, at barfodsløb med fordel kan bruges til at kurere problemerne, men hvorfor der så ikke er nogen der lægger to og to sammen og melder rent ud, at en permanent omlægning af løbestilen er den eneste langtidsholbare kur, tjah, det ved jeg ikke.
Kuren
Så altså, hvis du vil sende skinnebensbetændelsen i den uendelige skammekrog, så sig farvel til din hællanding og goddag til landing på flad fod med vægten på forfoden. Drop det kraftige afsæt til fordel for at få trukket det bagerste ben med dig i en fart, og så skal du se skinnebensbetændelsen forsvinde som dug for solen.
Af de mange, mange løbere jeg har taget imod med skinnebensbetændelse er der stadig ikke en eneste der er vendt tilbage med klage over, at kuren ikke har virket - faktisk burde jeg lave en "fuld tilfredshed eller pengene tilbage"-model.
Selv overtræning med naturlig løbestil vil sjældent give problemer med skinnebenene, da de slet ikke er belastet på samme måde som andre områder (overtræning med naturlig løbestil giver i stedet problemer i fødder, ankler og achillessener).
Så hvad venter du på? Kyl din Ibutop i skraldespanden, træk de 5 gratis tips til en naturlig løbestil, og sig farvel til den forbandede skinnebensbetændelse.