Øm lægmuskel.
Har haft problemer med min lægmuskel igennem flere år. Har haft mistanke om det evt. kunne være compartment syndrom, men har netop fået en ultralydsscanning der ikke umiddelbart viser noget "snavs". Grunden til min mistanke er at min v. lægmuskel strammer op (og låser hvis jeg forsætter mit løb), efter få kilometer, også selv om jeg modere mit tempo (5,5 til 6 kmt).
Løber pt. (kun) 3x3 km om ugen og holder mig så meget væk fra asfalt som muligt. Har tidligere løbet mellem 30 og 40 km pr. uge.
Har prøvet div. sko, hvilket ikke ændre det mindste.
Er ovenstående noget du har erfaringer med??
Planlægger du kurser eller solo time i Jylland i nær fremtid??
MVH
Jan
Svar:
Hej Jan,
Hvis en scanning har vist, at der ikke er snask i skinnerne, så er vi jo tilbage hvor vi elsker at være: Nemlig ved, at det så må være måden, du bevæger dig på, eller styrkeforholdet mellem dine kropsdele, der er synderen.
At du holder dig fra asfalten fortæller mig, at det er værre på det hårde underlag end på det bløde - en anden klassisk indikation af, at stilen halter. Med anstændig løbestil skal du kunne løbe solen sort på komprimeret beton (er der noget, der hedder det?) uden at kunne mærke forskel.
Du skriver også, at du har prøvet forskellige sko, uden at det gjorde nogen forskel. Ikke nogen overraskelse, da det jo er mantraet her på fabrikken, at løbeteknik er alt - skoene gør det aldrig alene.
Jeg ved ikke, om det er et svar du kan bruge til noget, for det eneste jeg ender op med er jo den klassiske sang om, at selvfølgelig kan det afhjælpes, men det kræver nok, at du kigger forbi.
(Se iøvrigt denne gamle beretning om en stakkels mand, som fik sprættet skinnebenene op uden at det hjalp en tøddel, hvorefter en omlægning af løbestilen løste problemet.)
Jeg kommer nok først selv til Jylland til sommer, men Coach Bimmer er i Århus og giver timer i den kommende weekend, så prøv at skriv til ham, og se, om du kan få en over løbestilen der, hvis det kan passe ind i dit program.
God vind med løbet.
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar