Børn og forfodsløb
Min søn på snart 11 år kan godt lide at løbe, lige som sin mor og far. Han har deltaget i flere 2 km. løb og vil gerne mere.
Jeg vil gerne købe ham barfodsløbesko og lære ham barfodsløb før han får "andre vaner". Men hvordan skal vi gå frem mht løb og længde? Hvor meget kan og skal jeg gå op i teknik, når han løber ?
Mvh,
Brit Demskov
Svar:
Hej Brit,
Som 11-årig kan meget tale for, at han allerede er "ødelagt" i første omgang.
I hvert fald har jeg set en tilbagegang i løbestilen hos min egen ældste datter, som pt. går i 1. klasse - ligeså snart børnehaven med masser af bevægelse og aktivitet hver dag var slut, så begyndte det at gå ned ad bakke.
Tillad mig derfor lige at starte med en generel betragtning om børn og bevægelse.
Når børnehaven slutter er der flere ting, som begynder at modarbejde god kropsfornemmelse, og dermed god løbestil:
- Mere passiv hverdag i skolen end i børnehaven.
- Mere tid på stole, end siddende på gulvet.
- Mere forfængelighed - ungerne spejler sig i hinanden og begynder at tænke over, hvordan de bevæger sig og ser ud (sålænge de ikke tænker over det, fungerer det bedre).
- Mindre "ekstremsport" på legepladsen: Der bliver ikke hoppet ud fra legetårne over hovedhøjde og klatret i træer i samme grad som tidligere.
- Dårligere fodtøj: Det bliver sværere for far og mor at bestemme, hvad der skal på fødderne.
Den gode nyhed er, at det er til at arbejde med. Som forælder kan man kort sagt tage punkt for punkt, og prøve at begrænse skaden:
- Sørg for, at fritiden byder på fysisk aktivitet.
- Lad være med at tvinge dit barn til at sidde på stole derhjemme (det er f.eks. ok at sidde i squat på sin stol til aftensmaden).
- Leg med bevægelse med ungerne, så de får tankerne væk fra forfængeligheden og tilbage på det fede i at bevæge sig.
- Kom med opmuntringer til "det vilde" på legepladsen, og ikke lege hønemor...
- Sørg altid for, at poderne har det tyndest mulige fodtøj.
Og selvfølgelig skal man selv gå forrest som et godt eksempel. Jeg siger ikke, at jeg altid efterlever alle punkter, men om nogen, så er forældrene jo rollemodeller for, hvad der er acceptabelt, så hvis du aldrig selv bevæger dig, sidder på gulvet, går i flade sko eller vælter dig lidt rundt på legepladsen....så gør knægten det nok heller ikke :)
Jeg husker for eksempel engang vi havde besøg af en ikke så aktiv familie - ud på eftermiddagen strøg jeg i løbetøjet, og den gæstende knægt stod helt lamslået og spurgte: "Hvad er det for noget tøj du har på? Hvad skal du?" :)
Til sammenligning har jeg ikke noget imod at mine tøser løber med, eller prøver at løfte lidt på mine kettlebells når jeg laver styrketræning for løbere hjemme på stuegulvet.
Med hensyn til teknik når ungerne løber, så synes jeg godt det kan fungere at rette lidt på dem, men aldrig terpe det. Kom bare med opfordringer til de basale ting:
- Ret dig op
- Tag ikke for lange skridt
- Løb afslappet på flade fødder
Har du givet ham fodtøjet til det løser det ofte sig selv, for når ungerne mærker efter kan de som regel se, at det fungerer godt.
God opvækst :)
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar