Er perfekt squat et absolut must?
Jeg har i flere sammenhænge fået indtrykket af, at man ikke skal forsøge sig med at løbe pose, før man kan udføre en perfekt fladfods-squat. Jeg mangler et par cm fra at få hælen i jorden - og jeg ved, jeg skal væbne mig med tålmodighed, meeeeeen ...
Svar:
Hej Lars,
Du har ret i, at der bliver snakket meget om squat i fladfodskredse - også her på siden.
Hvis du kan lave en god, fladfodet squat - altså hele foden i jorden, ryggen nogenlunde rank, og så ellers "ass-to-the-grass" - så har din rejse ud i fladfodsløbet bedre odds for at lykkes.
En squat på flade fødder viser, at du har kontrol over den mobilitet, som er vigtigt for alle løbere.
I den ideelle verden skulle man måske vente med at overveje at løbe på flade fødder før man kan lave en fuld squat, men jeg sætter masser af løbere igang inden de når der til.
Så hvis du ellers lytter efter kroppen, og laver en ansvarlig trænings-progression, så er der ikke noget galt i at du begynder eventyret i det små :)
God fornøjelse.
Tak for dit svar - det var selvfølgelig, hvad jeg håbede, du ville sige :)
Og så skal jeg selvfølgelig have en time eller workshop snarest.
Glæder mig - god weekend!
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar