Brevkasse

Kilometertyranni #2

Lars Samsøe Rasmussen

I forlængelse af Louises spørgsmål – Jeg er ret vild med tommelfingerregler, så kan man stille det sådan op, at det (generelt) er forsvarligt, at deltage i løb på den dobbelte distance af, hvad man normalt træner. Altså f.eks. at løbe et halvmarathon, hvis man jævnligt løber 10 km ture?

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Lars,

Tommelfingerregler er jo primært for folk, der ikke kan/vil tænke selv ;)

Jeg vil ikke udstikke nogen regel på det punkt fordi det er så hamrende individuelt, hvad man kan holde til. 

Jeg har dog et enkelt mantra, som vi arbejder ud fra på marathonskolen: Kan du løbe en time uden smerter eller problemer før, under og efter løbet, så skal du ikke være bange for at forsøge dig med mere end 10% forøgelse

Jeg ville for eksempel ikke være bange for at sende en mand, der har styr på sine 10km ture ud på en 20km tur. Men kun én gang og for at teste det - du skal ikke dermed pludselig rykke alle dine træningsture op på 20k fra den ene dag til den anden.

Hvor langt man skal have løbet før man kan fuldføre en given distance bliver sværere at sige noget begavet om jo længere distancerne bliver:

Skal man løbe 20km før man prøver med 40? Ja, det vil jeg mene. Skal man prøve 50 før man prøver 100? Måske. Skal man prøve 100 før man prøver 200? Ikke nødvendigvis, for de 100 kunne meget vel tære så hårdt på dig, at du går i stykker inden du får prøvet de 200 :)

For langt de fleste er tiden givet bedre ud på at raffinere stilen, end på at tæske ekstra mange kilometer, for det er den dårlige stil mere end kilometerne, der får de fleste i dørken.

God kilometertræning :)

Lars Samsøe Rasmussen

– Indrømmet, jeg hører nok til den kategori, som ikke kan/vil tænke selv :) Eller formuleret på en (for mig selv i hvert fald) mere attraktiv måde, har jeg ikke løbeerfaring nok til at stole på min egen vurdering endnu. Man kan jo 'desværre' meget mere end man bør. Men nu har jeg da en lidt bedre fornemmelse for, hvad man kan kaste sig ud i hvornår.

Tak for svar :)

Claus Rasmussen

Du er ikke alene, og alle løber for meget i starten. Mange lærer det så aldrig :)

Hvis du ikke har kigget på denne artikel, så bør du læse om fem fejl (mere) for forfodsløbere.

Lars Samsøe Rasmussen

Takker! – jo den har jeg læst, men der sker vist ikke noget ved at læse den igen :)

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: