Hej Kristian,

Du kradser i et område som rigtig mange mennesker får galt i halsen når de forsøger at lægge om til "naturlig løbestil", så lad os få tegnet billedet tydeligt...

Forfodslanding og skaderne
Folk læser om "forfodsløb" og alt det gode, det skulle medføre, og det er som regel en art forfodsløb man kaster sig over, hvis man på egen hånd forsøger at tillægge sig en "naturlig" løbestil.

I grove tilfælde løber folk helt uden overhovedet at røre jorden med hælen, og i andre tilfælde lander de på forfoden og "kysser" så lige jorden med hælen, men blot et kort øjeblik.

Sådan så det også ud da jeg selv startede tilbage i 2004, og det var noget rod. De fleste tillægger sig én eller flere af de uheldige varianter fra videoen fem fejl ved forfodsløb.

I skrivende stund har vi haft omkring 1.500 løbere gennem møllen hos Posemand, og al erfaring viser, at hvis du løber med ingen, eller kun minimal hælkontakt, så ender du med at rive "bagkæden" i stykker - altså lægmuskel, achillessene, svangsene, eller hæftningerne mellem disse strukturer.

Det er uden sidestykke den fejl folk oftest kommer med, når de opgiver selvstudiet og hopper med på et kursus eller tager en time her i biksen.

Man kan dog ikke fortænke folk i at gribe det sådan an, for selve navnet "forfodsløb" lugter jo ligesom af, at man løber fremme på foden og ikke rigtig arbejder med hælen.

Af samme årsag opfandt jeg for nogle år siden begrebet "fladfodsløb". Det lyder ikke helt ligeså sexet, men det er den metode der skal til, hvis du skal indfri forfodsløbets løfter, uden bare at veksle dine gamle løbeskader til en ny slags.

Fladfodsløb
I folkemunde bliver fladfodsløb nok kaldt for "midtfodsløb", fordi det ser ud som om man lander midt på foden. Men med mindre man er komplet platfodet, så ER der ikke nogen midtfod, for en fornuftig fod har en bue fra for til bag, og du kan altså ikke lande midt på, hvor der ingen jordkontakt er.

Du kan dog lande på forfoden og hælen samtidigt, og det er, om du vil, The Posemand Way. Det er i hvert fald sådan vi coacher folk her i biksen, fordi det med vores briller på giver mest mening.

Kloge mennesker siger, at fodens strukturer klarer 20-30% af stødabsorptionen (alt efter hvem man læser), men det kan kun lade sig gøre, hvis dine svangbuer kan få lov at arbejde, som de er skabt til. Og det kan de kun, hvis du støtter på hæl og forfod samtidigt. Buerne går nemlig fra hæl til forfod (og så en tværgående på tværs af forfoden).

Eneste alternativ er, hvis du er så stærk, at du kan holde hælen så fastlåst med læggen, at svangen kan få lov at operere, som om du stod på jorden.

Dette fænomen kan du se på professionelle sprintere, men selv på eliteniveau udløber den kapacitet efter omkring 30 sekunder, så er du tilbage på flad fod.

Inder-/yderside
Der bliver talt meget om, at man skal lande på fodballen, eller at trykket skal ligge på fodballen. 

Og så får folk en depression når de ser, at deres sko er slidt på ydersiden mere end under selve fodballen.

Men fortvivl ikke: du vil altid lande på ydersiden først, hvis du løber afslappet.

Selvstudie: Prøv stående at løfte benet ved at bøje i knæet og se, at din fod hænger afslappet med ydersiden nederst - sådan er vi bare skruet sammen.

Det afgørende er, om du lægger vægten for kraftigt på ydersiden, for SÅ kan du få måsen på slibestenen, og vil typisk få fodsmerter.

Du får første kontakt med ydersiden, men "ruller" så hurtigt ned på flad fod og får broderparten af vægten på fodballen. 

Det er dog ikke noget du skal forsøge at styre - det sker helt af sig selv, hvis du ellers når i mål med at være afslappet i fod/ankel når du løber.

Pyh, der er da vist stof til en hel artikel her, men her var i hvert fald lige et hurtigt rids over, hvordan vi underviser hos Posemand vs. hvad du ellers hører af forskellige tilgange ude i verden.

Happy flatfeet :)

PS: Storetåen gemmer vi lige til en anden dag - i dag vil jeg bare begrænse mig til at sige, at du ikke skal arbejde med et aktivt afsæt med storetåen.