Brevkasse

Bøvl med venstre balle/knæ/achiles

Søren N. Nissen

Nå men altså helt kort.

Bøvler med min venstre side fra ballen og ned. I perioder er piriformis helt skør, andre dage er det knæet afløst af achiles.

Strækker og laver styrke.

Har "skæv" ryg og en fys har konstateret forskel i benlængden 1-1.5 cm. Og en højre skulder der hænger..

Løber i Merrel Access Trail og Ultra, så altså ikke helt minimalistisk men derned af.. Har løbet med en lille kile i venstre sko, som har hjulpet - en smule..

Mit spørgsmål gik på om det var smart at hæve venstre side endnu mere - det gjorde jeg ..

Og skulle jeg så ikke have gjort. En uge med ekstra hæl og min achiles og læg var smadret.. !

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Søren,

Jamen så har du vel egentlig selv svaret på spørgsmålet: Nej, det er yderst sjældent en god idé at hakke mere indlæg i skoen.

Den pointe har vi efterhånden snakket om så mange gange her i brevkassen, at man kunne blive helt skeløjet af at læse alle svarene af den type.

Jeg har for ganske nyligt henvist til denne artikel om benlængdeforskel, som jeg synes, du skulle læse - den underbygger mine egne pointer fra en mere videnskabelig vinkel, og vil sikkert sætte nogle tanker igang hos dig.

Hvis din fys har konstateret, at du er et vrag, uden dog at udstikke dig en vej ud af udfordringerne, så ville jeg starte med at skifte ham ud.

Om løbestilen spiller ind på dine problemer er 100% umuligt at sige, sålænge vi ikke har set dig løbe og bevæge dig iøvrigt.

Hvis du bor i Hovedstadsområdet, så kan jeg anbefale en tur til vores hus-fys, Coach Pilsborg, som ikke lader dig slippe hjem med en simpel diagnose om, at du er ved at falde fra hinanden. I hvert fald ikke uden også at have hjulpet dig på vej mod bedre tilstande.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: