Gavner trappetræning poserunning-stilen ?
Jeg blev skadet i august 2014 (højre knæ) under et langt løb, hvor jeg måtte udgå da jeg ikke kunne støtte på højreben efter 17 km.
Efterfølgende har jeg konsulteret læge og er blevet behandlet intenst hos en kiropraktor. Nu er jeg i gang med røngten og scanning, som jeg ikke har de endelige resultater på.
Disse sidste undersøgelser, da jeg nemlig ikke rigtigt kan komme op og i gang igen uden hele tiden at blive kastet tilbage (jeg nærmer mig en tilstand af langtidsfrustreret). Jeg har løbet maratons tidligere og betragter mig selv som en stærk løber, der prioritere at lave opstøttende træning ved siden af.
Jeg havde den bedste form og var 100% skadesfri under træningen og op til løbet i august hvor det gik galt. Jeg prøver mig nu frem - og dine fremragende synspunkter og råd er mit sidste nye forsøg på at komme tilbage til et maratonløb (eller bare til løb uden hele tiden at blive slået hjem, eller uden hele tiden at skulle døje med lidt for meget ømhed mv.).
Jeg åbner en champagne den dag, det sker (og giver ikke op ! - jeg tror nemlig ikke det her er enden for mig - blot en meget drislk udfordring).
Nå men jeg har fra denne weekend indkoorporeret "flexifusser" og løberådene, balancetræning mv i min ugentlige træning. Jeg er pt. så langt nede løbemæssigt (distancemæssigt), at jeg tænker jeg ligeså godt kan forsøge at indkoorporere poserunning-teknikken (med flad-fods/forfods-landing forstår jeg...).
Og her kommer mit spørgsmål til dig .... for at bevare så meget kondiform som mulig mens endnu en genoptræningsperiode står på har jeg indlagt trappetræning næsten dagligt.
Jeg cykler til og fra job - dvs. ca. 20 km 5 gange ugentligt og går generelt meget på trapper (bla. for at holde en lidt stiv ryg i bevægelse på en ellers stillesiddende kontordag), men trappetræningen er mere intens. Den består af løb op/ned 6 etager så hurtigt som muligt - det tager ca. 10 minutter og giver en ret høj puls kan jeg mærke (pulsmåler i stykker, hvorfor jeg ikke har præcis pulsmåling a.w.s).
Det virker til at fungere som en kort omgang intervaltræning (fuld fart på op og så er det lidt mindre anstrengende at løbe ned), og det virker som go træning for lår, baller og hoftebøjer samt lægge og også foden/anklen. Jeg forsøger at få en så flad fod som muligt med op på hvert trin, men hælen er ikke en del af den fod, der lander/sætter af til næste trin.
Er det en go supplementstræning til pose-running ? jeg tænker om det giver balancetræning og de nødvendige afsæts/opdriftsmuskler, som også giver go og stærk løbeøkonomi/-stil.......
Mange hilsener og nye håb ....
Marit :)
Svar:
Hej Marit,
Du tager da vist prisen for længste spørgsmål i brevkassens historie - eller i hvert fald længste indpakning :)
Som modvægt skal jeg forsøge at fatte mig i korthed:
Trappetræning har ingen plads i forsøget på at omlægge din løbestil.
Og jeg kan uddybe:
Hvis du ønsker at mestre fladfodsløbet, så har det intet med din træningstilstand og kondition at gøre.
Det er meget normalt, at den indre træningsnarkoman går i panik, hvis den ikke kan få pakket de timer ind du nu plejer, og det er jo en helt anden udfordring, men ikke noget, der gavner løbet.
For en omlægning af løbestilen drejer sig om teknik, teknik og teknik.
Det er ikke noget, der kræver stor styrke, men til gengæld god kropsfornemmelse. Og intens træning har en tendens til at favorisere styrke og kondition, men ikke så meget fornemmelse for, hvad man laver - tungen hænger jo som regel i mundvigen og koncentrationen mest går på at blive færdig.
Hvis du skal have dit cardio-fix mens du øver den nye stil, så ville jeg anbefale at få det et andet sted - på en cykel, i noget vand, på en kajak, eller noget helt fjerde.
For hvis du går helhjertet ind i projektet, så er det smarteste du kan gøre, altid at bevæge dig fornuftigt, og det kan man ikke kalde trappetræning.
Endelig bliver jeg også nødt til at sige, at udfra hvad du fortæller, så vil mit allerbedste råd være at starte med at aflægge et besøg hos en coach, så du kan blive sat godt igang - du er i farezone rød for at gribe det forkert an med al din træningsiver :o)
God træning (uden trapper)
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar