Hej Charlotte,

Hvis kadaveret er halvrustent, så er det da ikke utænkeligt, at lidt løb ville gavne holdbarheden. Og hvis den "midaldrende dame" skal slippe godt fra opstart på nye løbeliv, så vil fladfodsløb jo klart være at foretrække.

Men om vi kan sige, at linedans er direkte overførbart til fladfodsløb, det tror jeg måske vil være lidt af en stramning.

Umiddelbart ser jeg flere ting, som ikke giver mening:

• Gang er ikke løb - uanset om det er på line, kantsten eller flad vej. I gang er der ingen svævefase, og du skal ikke "gribe dig selv", men blot valse fra én balance til den næste. Det vil sige, at din hjerne ikke kan se nogen sammenhæng mellem de to mønstre overhovedet.
• Uden at have set dig balancere, så kunne jeg forestille mig, at det foregår ved at du forsigtigt sætter den ene forfod ned, vinder balancen, og så lægger fuld kropsvægt på bagefter. Og hvis det er et koncept du overfører til løb, så ender du som "prinsessen" fra Fem Fejl for nye Forfodsløbere. Derfra er vejen til problemer på "bagkæden" (lægge, achillessener, svangsener) ganske kort og brutal.
• Mon ikke også du under balanceprojektet har blikket rettet noget nedad - måske endda direkte på fødderne? Og så har du forbrudt dig mod endnu en grundregel ved ikke at være rank fra top til tå.
• Kunne man endelig forestille sig, at linedanseren tager armene i brug som kontravægte mod ubalancer? Det kommer også til at se spas ud på løbestierne.

Generelt er jeg ikke den store tilhænger af at isolerede eller relaterede "øvelser" gør folk bedre til at løbe - når jeg underviser starter vi lige på og hårdt med....at løbe :)

Faktisk er det en af mine primære anker mod den pædagogiske model i POSE Running - jeg mener ikke, at man bliver en god løber ved at hive en del af bevægelsen ud og træne den for sig.

God træning.

Oh, nope. Min "linedans" foregår ikke langsomt og linedanseragtigt. Vi skal nå bussen, så det er fuld kraft frem :) Og så lærte jeg i sin tid i cirkus netop ikke at se på linen, men se ret frem og bare gå. Ind i mellem kommer der nogle flaks med armene, men kun, hvis der er huller på linen. Faktisk ville "line-luntetrav" være en bedre beskrivelse af min morskab. Men jeg kan da godt se, at det ikke ville se skovt ud - eller måske ville det netop - hvis jeg løb, som jeg gik på line. Det er mere den fornemmelse af at mine føder ligesom "skifter gear", jeg ved ikke rigtig hvordan jeg ellers skal beskrive det, når jeg begynder at sætte farten op, og så altså når jeg lunte-line-løber. En gang må jeg komme til et kursus i nærheden af mig.