Brevkasse

Flade sko til barn der lige har lært at gå?

Martin Lind Ommen

Hej.
Jeg skriver for at høre om der er specielle omstændigheder mht. fodtøj når det kommer til børn?
Jeg har en datter der lige er begyndt at gå. Da jeg nævnte ideen om at give hende flade sko i familiens samværd kom der en masse råd om hvordan andre havde fået at vide det var vigtigt med en fast hælkappe for støtte til anklerne.
Det strider jo imod min egen opfattelse, nemlig at flade sko uden støtte er godt for at kunne opbygge den nødvendige styrke omkring fødderne.
Men er det specielle omstændigheder jeg ikke er klar over mht. små børn?

Mvh. Martin.

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Martin,

Det kan jeg svare helt kort og enkelt på: Nej.

Der er ingen særlige omstændigheder, som gør, at børn skal have fast hælkappe på for at lære at bruge fødderne.

Tværtimod.

Jeg ved godt, at den opfattelse florerer vidt og bredt som en folkelig sandhed (du kan sågar høre det i skobutikker), men det er trukket ud af blå luft.

Naturligvis kan en barnefod godt klare sig uden at blive klodset op - ellers er det da et under at vi som race har klaret os så længe.

Det betyder jo ikke, at nogle børn ikke har brug for hjælp i en overgangsperiode. Men at smække stive sko på alle børn over én kam grænser til en forbrydelse.

Hvis du giver dit barn stive hælkapper på skoene begår du ikke bare samme fejl, som mange voksne begår, når de køber stive løbesko for at afhjælpe slappe fødder - næh, du SKABER problemer, som sikkert slet ikke var der i første omgang, fordi barnets fødder ikke for lov til at udvikle sig frit.

Så hvis du har fulgt de velmenende råd, så er det bare med at få afmonteret barnets betonsko hurtigst muligt.

Og måske støbe et større par til rådgiveren og invitere på en tur i havnen ;)

God fornøjelse.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: