Fladfod i "krykke"sko
Efter en skoekspedient gjorde opmærksom på at mine gl løbesko kun var slidt forfods, og video i bare fødder tydeligegjorde at jeg løb for/fladfods, begyndte jeg forår 2015 at interessere mig for fladfodsløb, og fandt hurtigt hertil.
Efterrationaliseringen siger mig også at jeg vist altid har været fladfodsmenneske, helt naturligt.
Dec 2015 købte jeg så nogle helt flade tynde lærredssko, og har gået i dem på arb og hjemme siden (dog nu helt barfods), for at styrke fodled.
Som langsom optræning har jeg lavet fodledsjog, hælspark og knæløft i bare føder på gulvet siden feb/marts, og i april, decideret begyndt at løbe efter begynderprogram. Og så bomben (og ja, VED jeg er på skråplan! Har læst flere af dine svar :-) )...
Jeg løber stadig i mine "krykker"... da jeg lige skulle have overstået et lille 5km løb i sidste uge!
Men har dog længe besluttet at tage springet helt og købe de flade, og starte forfra med træning. Har ikke flere løb jeg skal deltage i.
(Synes iøvrigt selv at jeg løb ok, trods "krykkerne", men har ikke haft filmet endnu)
Og så til spørgsmålene:
1 - Hvad er konsekvensen i at løbe efter fladfodsprincipperne, men i alm løbesko, aka "krykker"? Hvis man ellers i det daglige er i flade sko eller bare tæer...
2 - Kan med succes købe fladfods-løbesko online, eller SKAL man i butik? Bor i det sønderjyske, og kommer sjældent til staden.
Mvh Peter
Svar:
Hej Peter,
Du har jo tænkte alle de rigtige tanker, men måske alligevel fået vendt det hele lidt på hovedet.
Set med mine briller bør fodtøjet jo være det første du skifter, og ikke noget du skruer på processen senere.
Rationalet her er ganske simpelt: Ved omlægning eller finjustering af løbestilen er de tynde sko et værktøj, der skal gøre processen nemmere.
Det er egentlig ikke et mål i sig selv, at du løber i flade, tynde sko. Men den største læremester i fladfodsløbets ædle kunst er faktisk dine egne fødder, og jo mere du knebler de impulser fødderne kunne levere til din hjerne, des sværere bliver det for dig at nå i mål.
Så hvis du løb stilmæssigt perfekt, ville der ikke være problemer i at løbe med mere sål under fødderne. Sagen er bare, at det gør du jo nok ikke, siden du søger råd her på kanalen :)
Når folk starter deres fladfodseventyr spørger de så: "må jeg så løbe med mere sål igen når jeg har lært det"....men det fejler aldrig, at hvis de lægger om til flade sko, så kommer de aldrig tilbage til skumland.
For når man først har følt hvor meget bedre kontakt man har med underlaget, sin krop og sig selv, når man har minimal sål på, så har man slet ikke lyst til andet.
Så til dine spørgsmål:
- Kan du lære at løbe på flade fødder i tykke sko? Måske. Men processen bliver unødigt forlænget, og måske kommer du aldrig helt i mål.
- Skal du til en fysisk butik for at handle? Ikke nødvendigvis, men har du muligheden er det naturligvis at foretrække. Du kan dog snildt handle online og få kvalificeret hjælp hos Naturlig Fod her på Frederiksberg.
Hej Claus
Tak for svar (som jeg vist godt kendte nogle af svarene på, når det kommer til stykket).
Jeg har helt smidt de højhælede.
Løb en overgang i nogle billige Bilka gummisko, som ligger i kategori C (wannabe).
Men fandt så nogle ren kategori B (by accident), strand/badesko. Uden pis, de er rent faktisk behagelige at løbe i!
Vil dog satse på at få købt noget decideret fladfods-løbesko, når tid/chance byder sig.
Og glæder mig til at deltage i workshop!!
/Peter (en løber under omvendelse...)
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar