Hej Kevin,

Der behøver vist ikke være noget underligt i, at der er tilkommet skader efter 15 års løb - uanset vægttab?

Nu er hælspore jo efterhånden blevet sådan lidt en skraldespandsbetegnelse for stort set alle smerter omkring hæl-regionen - ikke sjældent brugt netop til at beskrive betændelsestilstande omkring hæl- og ankel-regionen.

Men det er jo sådan set også ligegyldigt, hvad vi kan kalde det - hvis du har ondt omkring ankel og hæl, så har du ondt.

Når jeg hører historier som din og din snak om tegnestifter, så tænker jeg altid på historien om Claus Georg og Pindsvinet :)

Omend vi jo aldrig kan give nogen garantier, så er det jo i hvert fald ikke fordi det skorter på god erfaringer.

Slap for livet?
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg mener, at fladfodsløb er det mest skånsomme for kroppen.

Det betyder ikke, at man ikke kan gå i stykker af det, men det betyder, at hvis man tænker sig om, og går forsigtigt frem, så kan man etablere en løbeplatform for livet, og det er ikke så dårlig en taktik, synes jeg.

Men uanset om det giver mening i dine øren, så skal du jo i hvert fald gøre op med dig selv, om du mener, at den nuværende tilgang har givet pote?

Om det giver mening at du aldrig på gå på bare tæer, go om du altid skal have støtte under fødderne blot for at være til?

For så vil jeg jo være lidt fræk tillade mig at sige, at så har du jo nærmest accepteret et handicap?

Men for at vende tilbage til spørgsmålet: Er fladfodsløbet vejen frem? Tjah, det er i hvert fald det blideste bud, og hvis fladfodsløbet ikke kan, så er der formodentlig heller ikke andet løb, der kan.

God træning.

PS: Hvis du ikke kan overskue at kaste dig over fladfodsløbet, så skulle du i det mindste gå igang med at få styrket fødderne, som jeg vil ordinere til alle, uanset løbestil.