Kan jeg deltage i Marathon når jeg stadig har mange smerter i foden
Jeg har efter en voldsom forvridning på højre ankel for 4 år siden, stadig mange smerter af hælspore og svangsenebetændelse samt ømhed i sener på ydersiden. Jeg har i perioder løbet MBT for at afhjælpe hælspore men det giver større ømhed i svangen. Dernæst har jeg over en lang periode løbet i helt flad sko og så forværres min hælspore. Jeg er kvinde, 55 år, har løbet siden jeg var 15 og er normalvægtig. Har prøvet akupunktur, kiropraktor etc uden det hjalp. Ultralyd siger 6 mm hælspore(tror jeg, at jeg kan huske) Rønken siger ingen brud.
Hvornår og hvordan kommer jeg ud på de længere ture igen. Nu løber jeg 3 x 5 km om ugen og kan holde smerterne ned. Skal jeg bare vænne mig til det. suk! og et stort spørgsmål
Svar:
Hej Jane,
Når man oplever en voldsom forvridning af et led begynder kroppen helt af sig selv at være ekstra beskyttende overfor området bagefter.
Og så er det man kan få alle mulige besynderlige følgeproblemer, som egentlig ikke har noget med det oprindelige problem at gøre, men som kommer fordi man nok ikke bevæger sig helt frit og hensigtsmæssigt.
En "6mm hælspore" kan betyde mange ting. Hvis det er en egentlig hælspore, så betyder det en knogleudvækst på 6mm på hælknoglen, og selv om det da ikke kan udelukkes, så tænker jeg umiddelbart at det lyder som lidt voldsomt.
Det kunne også betyde, at senevævet i det irriterede område er fortykket til 6mm, hvilket lyder mere sandsynligt, men jeg gætter jo blot helt ud i det blå når jeg ikke har hørt den oprindelige dom.
Hvad jeg dog KAN sige med sikkerhed er, at løb i MBT-sko ikke kan løse noget - som du selv siger, så giver det svangproblemer...og jeg forstår egentlig ikke, at det overhovedet kan få lov at passere, at folk bliver sendt ud at løbe med en stor klods under svangen, men fod-ekspert er jo ikke en beskyttet titel.
Bliver hælsporen værre ved løb i flade (og her må jeg igen antage, at din "hælspore" er irriteret senevæv), så kan det betyde to ting:
- At du løber uhensigtsmæssigt
- At senevævet er så irriteret, at det har brug for pause, mobilisering og styrke inden du rigtig bør løbe på det igen.
Hvis du har løbet i 40 år uden problemer, så kan jeg ikke forestille mig, at du ikke kan komme på ret køl igen. Vi hjælper gerne med en skånsom løbestil, men det kræver jo en indsats fra din egen side at tillægge dig en ny måde at løbe på.
Har du ikke mod på det, så ville jeg holde løbet på et minimum mens jeg fik styrket og mobiliseret mit senevæv, og den del bør nok foregår med en professionel. Vores egen hus-fys, Coach Pilsborg er et godt bud - få har så godt styr på fødder, som Tomas.
Og ellers find dig en behandler, der tror på, at vi kan træne os ud af problemerne i stedet for at bruge krykker.
God træning.
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar