Sten under fusserne.
Tilbage i 2016 købte jeg et par Vivobarefoot stealth 2. Siden da har jeg ON/OFF forsøgt mig med barfodsløb. Fornyeligt knækkede jeg endelig koden og løb 10 km på en kombination af skovstier og asfalt, uden at få ømme fødder og trætte lægmuskel.
Høj af lykke efter at have “knækket” koden valgte jeg på min næste løbetur, at tage en tur i skoven. Her var stierne dog belagt med løse sten på størrelse med golfbolde. Det gjorde av, at løbe på dem, så selvom mine lægge forsat havde det godt så var poterne temmelig ømme da jeg kom hjem.
Jeg skal løbe Esrum sø rundt i slutningen af august og er allerede begyndt at have mareridt om grusstierne!
Mit spørgsmål til dig er derfor: er det min løbestil som ikke er god nok (f.eks. For lav kadance) eller er det skoene som skal udskiftes til en trail model i forventningen om, at de beskytter mine fødder bedre?
Med venlig hilsen
Dennis
Svar:
Hej Dennis,
Tillykke med at have "knækket koden", hvad det så end betyder :)
Jeg håber og tror, at det betyder, at du er i stand til at løbe de ture du har lyst til i god stil, uden at have ondt før, under og efter dit løb.
Hvis det er tilfældet, så tror jeg ikke, du skal være så bekymret. For hvis du har taget en tur på golfbold-sten, så vil selv den mest garvede fladfodsløber sikkert pive lidt, hvis sålen har været tilpas tynd.
Vi skal jo ikke være idioter - knoldede sten gør ondt at løbe på i tynde sko. Sådan er det - træerne vokser ikke ind i himlen.
Langtidspåvirkningen
Men det behøver ikke blive ved med at være sådan.
For når man lige har "knækket koden" og har fået fladfodsløbet ind under huden, så er man stadig elev i langtidspåvirkningens skole.
Det vil sige, at år efter år bliver dine fødder en anelse bedre til at håndtere grove udfordringer som skærver, knolded sten og andet ubehageligt underlag.
Det betyder ikke, at dine fødder bliver mere "døde" og ikke tager sig af underlagets udfordringer - det betyder formodentlig tvært imod, at du bliver bedre til at slappe af under løbet på det udfordrende underlag, og derfor ikke føler det som smerte, som du gør i starten.
Jeg fortæller altid historen om en bestemt strækning af sten på Bornholm, som jeg efterhånden har løbet mange gange.
Da jeg første gang løb den i 2012 gjorde det ondt som bare pokker i de flade sko, men år for år har jeg taget mig mindre og mindre af det, og efterhånden kan jeg knapt huske, hvor det er, når jeg løber forbi.
Den rette sko til opgaven
Når det så er sagt: Skal du løbe på groft skovunderlag, så tag dog en trailsko på - alt andet er fjolleri.
Selv om fladt fodtøj er et fantastisk værktøj, så skal det jo kun være så tyndt, at du stadig føler dig tryg og afslappet når du løber.
Så på asfalt og lignende hårdt underlag kan du klare dig med stort set ingenting, mens du på knoldet underlag skal have lidt mere.
Her skal man så bare forstå, at det ikke er skum man har brug for, men bare mere gummi til beskyttelse, og det er her udvalget af sko så snævres ind, desværre.
God træning.
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar