Brevkasse

Workshop eller solo-timer

Mia Devitt Bache

Hej Claus,

Jeg er blevet meget fanget af din side og tilbud.
Lidt historik: jeg er ny løber - startede op sidste efterår og trænede mig stille og roligt op til 5 km, men over vinteren er det glippet lidt, og jeg er trukket indenfor på løbebåndet. Her kommer jeg typisk op på en 3-4 km afhængig af dagen..

Jeg tænker på at melde mig på et kursus, og få stilen på plads inden vejene skal generobres, og er godt klar over at man kan læse lidt om både solo-timer og workshops herinde. Men her stadig i tvivl om vilken type der vil være beds, i min situation?
Med i det overvejer jeg også at den første ledige workshop først er engang i april.
Jeg håber du kan afklare dette spørgsmål.

Mvh Mia Bache

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Mia,

Der er flere faktorer at tage med i overvejelserne. Jeg plejer selv at anbefale at man starter med en "Løb uden skader"-workshop, da man der får en grundig introduktion, inklusiv den faglige baggrund, til, hvorfor vi gør, som vi gør.

Er man ligeglad med hvorfor, men bare slår hælene sammen og gør, som der bliver sagt, så er en solo-time det oplagte.

Mange kommer mere end én gang, fordi det er svært at checke stilen på egen hånd (og nogle hopper med på længere forløb som opstrammere og marathonskole) - hvis det er med i overvejelserne, så skal du i hvert fald ikke vælge solo-time først, og så workshop bagefter. Det hænder, og folk, der gør det, siger samstemmende, at de ønskede at de havde gjort det i omvendt rækkefølge.

Endelig er der timingen - ligenu er der ret lang ventetid på en workshop-plads, så hvis du gerne vil i ilden nu og her, så er det selvfølgelig en solo-time, du skal tage.

Det korte af det lange er, at du bliver klædt godt på med begge dele - en workshop er mere "grundig", men du skal vente længere på den :)

Ved ikke om det gjorde dig klogere, men tættere tror jeg ikke, jeg kan komme det.

Frem med terningerne ;)

 

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: