Brevkasse

Løb uden skader i Jylland:

Efterårets tour er på plads - begge dage i Århus: Lørdag den 17. og søndag den 18. november - kig forbi, eller send en, der trænger :)

Overgangsfasen - hvem er mest udsat?

Henrik Sanderbo

Too Much, Too Soon (TMTS™ syndromet) er kendt af de fleste. Enten fordi de har forbrudt sig mod det og har løbet for langt og for hurtigt af lutter begejstring. Eller også fordi de har overholdt det og har løbet glad videre uden skavanker.

Mit spørgsmål er måske lidt specialiseret, men jeg har tænkt over, hvordan man håndterer overgangsfasen bedst muligt ud fra de forudsætninger, men nu engang har. Det skyldes, at netop overgangen til fladfodsløb er helt central. Jeg ser den langsomme overgang som en væsentlig udfordring og for mange en forhindring, specielt hvis man er vant til at løbe meget.

Og her er spørgsmålet: Hvem er egentlig mest i farezonen for en omgang TMTS™? Er det nybegynderen, der stort set ikke har løbet tidligere? Eller det den garvede løber med mange kilometer bag sig?

Den erfarne løber, der er vant til at løbe langt, har stærke sener, vedhæftninger og muskler. Er det en fordel i forbindelse med overgangen, eller har man typisk så mange uvaner, at det nærmere kan forlænge processen?

Den nystartede løber har ikke nødvendigvis synderligt stærke sener og bevægeapparat. Er man derfor mere udsat? Eller er man tværtimod som et blankt stykke A4-papir, hvor det er lettere at løbe helt korrekt fra starten?

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Henrik,

Ja, ingen nyslåede fladfodsløbere kan vist slå sig fri for at have snust til TMTS-dåsen en gang eller to, eller sågar være faldt i baljen med hovedet under vand. Det er sjovt nok også #1 på listen over "hverdagsfejl" for fladfodsløbere.

Det er umuligt at opstille en hug- og stikfast regel der siger om den ene eller den anden gruppe har større risiko for at falde i baljen, for der er så mange andre faktorer, der spiller ind.

Det er også lidt en misforståelse, at en lang løbekarriere nødvendigvis har givet stærke sener og hæftninger, for hvis det hele vejen igennem er foregået med skum under fødderne og støtte af anklerne, så har det været som en kolos på lerfødder, som meget vel kan pulveriseres når man smidder krykkerne.

Så måske giver det mere mening at liste de ting, der kan give nogle sikre genveje til en smertefri omlægning af stilen - så kan du selv bede folk om at sætte flueben og gøre regnebrædtet op.

Følgende fysiske karakteristika burde give dig nogle fortrin når du skal igang med at løbe på flade fødder:

  • Du er meget på fødderne til hverdag, men uden alt for meget støtte fra skoene. En håndværker har f.eks. visse fordele, men sikkerhedssko kan fjerne mange af dem igen.
  • Du har dyrket "forfodssport", som kampsport, boksning, windsurfing, gymnastik, eller andre ting, hvor du har bevæget dig i bare fødder eller med tynde sko.
  • Du er stærk fra styrketræning af den ene eller den anden art (forudsat at du ikke har løftet i moon boots)
  • Der er balance på livets vægtskåle, så du har godt styr på søvn, kost og stress (fysisk og psykisk).

Hvis du kommer med en stak flueben på listen her, men uden nogen som helst form for løbebaggrund, så kan du meget vel komme hurtigere i mål end løberen med 25 års i baggagen uden flueben på listen.

Kommer du som et fuldstændigt ubeskrevet sportsblad er din eneste fordel den "psykomotoriske uskyld" i at du ikke har fastgroede bevægelsesmønstre, som kan stritte imod når du skal lære nyt. Men en egentlig fysisk fordel har du ikke.

Uanset hvilken baggrund du kommer fra er det i starten meget tilrådeligt at være forsigtig, og så give los senere, når du har fået en fornemmelse af, hvordan kroppen reagerer.

Som du kan se, er det svært at være kategorisk, og det er af samme årsag man skal passe på med at læne sig op af hvad andre gør eller har opnået på den ene eller den anden baggrund. 

Den eneste sikre vej gennem en omlægning af stilen er at alliere sig med nogen, der kan vurdere dig på alle hylder og lave en samlet konklusion.

God træning og god dag.

Henrik Sanderbo

Tak, Claus, gode pointer omkring et temmelig komplekst emne. Specielt vedrørende føddernes beskaffenhed og styrke som en væsentlig forudsætning for en smertefri overgang. Plus afklaringen af, at man ikke nødvendigvis har et skudsikkert biostillads til fladfodsløb, bare fordi man har løbet i mange år.

Svaret belyser måske også, hvorfor ingen endnu har lavet den gyldne guide til overgangsfasen, der gør det "nemt, sjovt og hurtigt" at komme i gang med fladfodsløb. Selv om den er tiltrængt, ville den sikkert blive overordentlig fyldt med mange forbehold, fodnoter og forudsætninger.

Selv garvede fladfodsløbere har jo tit fået noget af en øjenåbner, når en kyndig instruktør ser dem efter i kortene. Så selvkritik og og lidt hjælp udefra er nok vejen frem. Måske ligger der her en idé til et nyt produkt: et klippekort med et månedligt eftersyn hos en posecoach. Ja, hvorfor egentlig ikke …

Claus Rasmussen

Hej Henrik,

Jeg spøger jo ofte med, at hvis løbestilscoaching var "one-size-fits-all", så skulle jeg bare lave én instruktionsvideo, lægge den på forsiden af posemand.dk, og så ellers lukke butikken :)

Men folk er forskellige i så mange dimensioner, at der sjældent er to, der skal have beskeden på samme måde. 

Klippekort til eftersyn er jo faktisk lidt det vi tilbyder på opstrammerholdene, og er man særlig genstridig, eller vil have mere omsorg, så er der også personlig coaching på paletten, selv om det ikke er noget der bliver reklameret sådan offentligt for.

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: