Brevkasse

Indlæg, platte fødder og skinnebens betændelse

Kasper Sørensen

Hej Claus,

Har i mange omgange forsøgt at komme igang med løb igen siden den glade ungdom. Det er aldrig blevet helt godt, og er som regel endt i skinnebensbetændelse.
Det sidst nye forsøgte er special indlæg lavet af en bandagist, der gerne vil "løfte" min svang op "hvor den skal være". Og det er det bedste forsøg so far. Det har fået mig op på 5km, men derover skal jeg heller ikke kan jeg mærke på både ankler og skinneben.
Så har kloget lidt rundt på din side her, og læst diverse artikler, og ville egentlig bare høre ad:
Du mener jeg skal ned på mine flade fødder og løbe? Selvfølgelig med en rolig tilgang til træningen, men min bekymring går lidt på at min bandagist lovede mig nye knæ inden jeg blev 50, hvis jeg ikke bruger hans indlæg. Om det er en salgstale ved jeg jo ikke, men indlæggene er da dyre nok så...
Kort sagt vil du ikke være så bekymret for mine platte fødder, knæ og løb i samme sætning?

Med venlig hilsen

Kasper

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Kasper,

Du har fat i roden af religionskrigen her: 

Din krop er for svag til at klare den belastning du vil udsætte den for (løb), og den passive klan vil støtte dig op med indlæg og støtte af forskellig art så vinklerne kan blive rettet ind når du løber, og umiddelbart sikkert også løbe uden smerter.

Den aktive klan, som jeg er eksponent for, vil sige, at du i stedet skal sørge for at få trænet stativet op til at kunne klare belastningen på egen hånd. Et godt sted at starte er at bevæge dig rundt i bare fødder og se nærmere på lidt styrketræning.

Det besnærende ved den passive tilgang er, at det fungerer med det samme, og du kan pludselig løbe uden problemer, hvorimod den aktive tilgang kan være hårdt arbejde og tage længere tid.

Til gengæld er det fra min stol indlysende, at den aktive tilgang er den eneste, der holder i længden, hvilket din bandagist jo egentlig fint bekræfter mig i med udtalelsen om, at uden indlæg skal du have nye knæ som 50-årig.

Jeg vil til enhver tid anbefale folk at blive selvhjulpne frem for at støtte sig til hjælpemidler - når nu kroppen har alle de værktøjer der skal til virker alt andet fjollet.

(Der er iøvrigt et spørgsmål om nedsunken forfod, der taler om samme emne).

Så for at svare konkret på dit afsluttende spørgsmål: Nej, jeg vil ikke være bekymret, hvis ellers du griber det intelligent an.

God fornøjelse med de platte :)

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: