Er skoen flad nok?
Jeg har været ved fys osv. pga. betændte fedtpuder i knæene og overpronation. Er i den forbindelse blevet anbefalet at løbe i neutrale, "høje", stødabsorberende sko. Nu vil jeg prøve noget andet end det "høje", for det virker ikke for mig.
Jeg har nu fået Asics Noosafast 2 ind ad døren. Havde tænkt mig at den skulle bruges til både hverdags-gang og små løbeture i ny og næ for at genoptræne. Men er den "flad" nok efter din mening?
Mvh. Louise som er træt af knæ- og ankelsmerter.
Svar:
Hej Louise,
For det første vil jeg sige, at du gør klogt i at tage den med ro og blot starte ud med gåture i en ny sko, hvis den er strukturel anderledes end dine tidligere "høje", så den del er i orden.
Om en sko er "flad nok" er i virkeligheden ikke så interessant som om den er tynd nok.
En flad sko vil sige en sko uden højdeforskel på forfod og hæl (som beskrevet ovre i min sko-guide).
En tynd sko vil derimod sige en sko, hvor foden rent faktisk kan mærke, hvad den laver. Hvor du:
- Kan mærke, om du træder på en mønt på fortovet
- Kan mærke, at fodens forskellige dele får lov at arbejde individuelt og ikke bare som en stor plade
Og når alt det så er sagt, så bliver jeg jo også nødt til igen at understrege, at det sjældent er skoen der udretter mirakler alene.
Det drejer sig om at få gang i noget kropsbevidsthed i dine bevægelser - skaderne kommer jo fordi du bruger kroppen forkert. Så i stedet for bare at sætte din lid til en ny sko, så bør du "tage kørekort" til skoen først.
Det vil sige, at du skal have styr på, hvordan man løber rigtigt "fladfodsløb", som vi kalder det her på fabrikken.
Hvis du ikke allerede har gjort det, så træk de fem gratis tips til at komme igang, kig dig omkring på artikel-siderne, se udvalget af videoer, og endelig er du selvfølgelig altid velkommen til at komme og blive holdt lidt i hånden.
God vind med understellet.
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar