Må jeg overhovedet løbe barfodsløb?
Tror du barfodsløb ville være en mulighed for mig selvom jeg har det knæ?
Mange hilsner
Pia
Svar:
Hej Pia,
Jeg tror efterhånden vi har haft alle former for knæoperationer gennem møllen, og det er meget, meget få vi ikke får frem til målet (så sent som på min seneste workshop sad der tre knopererede, som alle gik glade hjem uden smerter).
Det kan godt være, vi ikke kan bygge marathonløbere ud af alle, men vi har en rigtig god "track-record" når det kommer til at omvende kirurgernes faste motto: "Du må aldrig løbe igen med det knæ".
De mener det jo godt
Det er ikke fordi jeg sætter en ære i, at være efter kirurger eller andre, faggrupper, som beder folk om at sidde stille (selv om det altid burde udløse bare en lille dummebøde), og det er heller ikke fordi de taler mod bedre vidende.
Rådet om at holde sig fra løb giver de jo fordi de udelukkende kender til hælløb, som er direkte skadeligt for knæene, og så er det klart, at man med et opereret knæ nok skal kigge i en anden retning.
Når verden bliver flad
Den anden retning kunne så meget vel være fladfodsløb.
For hvis du lærer at mestre fladfodsløbets kunst, så har du indtaget den mest skånsomme form for løb.
Det er ikke så voldsomt lang tid siden jeg lavede en lille samling af anmeldelser fra folk, der alle har skrevet om halleluja-agtige oplevelser med knæproblemer, der forsvand,t som dug for solen, når de indtog den nye stil.
Nu er der såmænd ikke så meget hokus-pokus over det - det er almindelig sund fornuft:
Hvis du lærer at bevæge dig skånsomt, så siger knæet tak. Og det uanset om du bare var øm, kronisk skadet, eller opereret.
Så ja, hvis du kan gå og stå uden smerter, så er der ingen grund til, at du skal være dømt ude af løb - du skal bare sikre dig, at du får den rigtige teknik indarbejdet fra starten.
God træning.
PS: Jeg ved godt, det efterhånden er længe siden du har sendt dit spørgsmål ind, men jeg besvarer det alligevel, fordi det er noget jeg bliver spurgt om igen og igen, og som andre kan have gavn af at høre svaret på.
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar