Brevkasse

Valg af sko

Trine Aaen-Vaala

Jeg har købt et par Brooks Pureflow 5, som føles rigtig gode, men jo har støtte i hælkappen. Dette valgte jeg fordi jeg på løbevideoen kunne se, at jeg trådte indad ved en af de blødere modeller (det har jeg så læst mig til idag på din side, at det er heeeelt normalt og absolut ikke skal fraholde en fra en blød model).

Men det vidste jeg ikke for en håndfuld timer siden, så da jeg er opereret i begge knæ ad flere omgang, mangler brusk og har slidgigt som også sidder i lænden, tænkte jeg, at det var bedst for mine knæ og ryg, at jeg ikke trådte for skævt i mit løb.

Jeg har ikke løbet siden jeg var ung, da jeg dengang fik at vide at det var bedre at lære at flyve...men har nu fået at vide af min fys, at man idag tilråder man jo mere aktivitet destp bedre, og derfor ville jeg så gerne i gang med lidt let løb.

Mit spørgsmål går på - er Brooks Pureflow 5 heeeeelt umulig nu hvor der er en fast hælkappe og skal den direkte tilbage til butikken til fordel for et af de mærker, du anbefaler eller kan der være noget fornuft i at holde foden mere lige ifht. mine svage knæ og slidgigt i lænden?.

kh

Trine, 42 år.

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Trine,

Mere end noget andet er jeg nysgerrig efter, hvad moralen var i, at det var bedre at lære at flyve, end at løbe? Jeg tænker, det var noget fjolleri med, at flyvning belaster dine led mindre? :)

Fødder falder ikke - de vipper
Jeg tror måske du har fejltolket en anelse på mine skriverier, når du siger, at der ikke er noget problem i at falde ind på foden.

Det er korrekt, at pronation, som man kalder det når foden vipper indad, er fodens naturlige form for støddæmpning, men det betyder ikke, at det jo mere du pronerer, des bedre er det.

Hvis du for eksempel kan se på skoen, at den er slidt helt skæv indad, så pronerer du nok for meget.

Det er et typiske symptom på, at foden ikke er stærk nok til at holde sig selv - det har jeg skrevet om ad flere omgange, og kig i hvert fald på dette gamle svar:

Hvis vi skal sætte en huskeregel på, så lad os sige, at en fod ikke skal falde indad, men at den gerne må vippe indad. Forskellen må være, at et vip er kontrolleret, mens et fald er noget kroppen har givet op overfor.

To hælkappe or not to hælkappe
Så spørger du, om det giver mening at fortsætte med hælkappe lidt endnu, og det ligger jo snublende nært at tænke, at er man svag, så må man holdes på plads.

Men mit svar er som altid, at hvis du bruger krykker, så bliver du aldrig rask.

Det kan godt være, at du ikke har fødderne til bare at kaste dig hovedkuls ud i at dappe rundt i flade sko lige nu, men så bør konklusionen være, at du slet ikke klar til at løbe, og ikke, at du skal løbe med hjælpemidler.

For efter min bedste overbevisning gør ingen form for indgriben i fodens frie bevægelse noget godt for dig - tværtimod:

  • Du bilder dig selv ind, at du kan mere end du kan
  • Du øger risikoen for, at du slider dig selv skæv

I slutningen af artiklen om "5 fejl (mere) for nye forfodsløbere" giver jeg mit bedste og simpleste bud på, hvordan du kommer sikkert igang med et liv på flade fødder - start der.

God træning

Trine Aaen-Vaala

Så for at gøre et langt svar kort - tilbage i butikken med PureFlow!;).

Vippe eller fald:
Da mine sko ikke slides skævt indad tænker jeg, at det betyder jeg blot har en naturlig pronation, og at min krop ikke har givet op.

To hælkappe or not:
Not to. Så altså ud med hælkappen og PureFlow og ind med barfod - jeg må forbi en af de af dig anbefalede butikker og finde det der passer til mig.

Jeg blev anbefalet at lære at flyve, fordi mine knæ er så tomme for brusk, at trapper og løb - i den tids optik - betød for megen belastning og slid. Den teori er jo udbredt talt i jorden nu, og derfor tør jeg godt løbe igen. Jeg har de sidste måneder øvet barfodsløb på græs i meget korte intervaller og omgange med en dags hvil imellem - dertil strækøvelser og yoga. Det betyder, at fra ikke at have løbet i årtier, kan jeg nu løbe 2 km med 20 sek løb, 10 sek pause uden nogen som helst smerte, hævede knæ, ømme lægge, skinneben eller andet...jeg mærker INTET hverken under løb eller efterfølgende. Det er for mig den rene magi og som at løbe et marathon, efter jeg i så mange år har måtte 'skåne' mine knæ og altid haft voldsomt hævede knæ, hvis jeg har danset en hel nat eller løbet bare en smule. Så noget må jeg jo gøre rigtigt efter at have nærstuderet poserunning - og jeg har tænkt mig at fortsætte...uden hælkappe...stille og roligt..bare fordi jeg kan og det føles forbandet godt!

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: