Hej Kasper,

Udfra hvad du fortæller peger alle pile på det, som uvidende barfodsløbere kalder for TOFP (Top Of Foot Pain).

Når jeg tillader mig at sige "uvidende", så skyldes det, at der i barfodskredse er en opfattelse af, at det "bare er noget, man skal igennem", og det er ganske enkelt ikke korrekt.

Hvis man kommer hjem med smerter ovenpå foden, som du beskriver dem, så skyldes det formodentlig - som du også selv har haft en anelse om - at der er for meget tryk på ydersiden af foden.

Klemte nerver
Lægger man for meget vægt på ydersiden af foden mens man løber, så risikerer man at klemme de yderste metatarsaler (knoglerne, der går fra fodroden og ud til dine tæer) sammen. 

Smerten kommer fra, at nervebaner mellem disse knogler bliver klemt, og det kan gøre ubeskriveligt ondt. 

Det er ikke et fænomen, der er forbeholdt fladfodsløbere, men optræder oftere her, da mange selvlærte desværre har en tendens til at have så meget fokus på fodens landing, at de laver en voldsom "minesøger" og/eller "robot" (se artiklen om "Fem Fejl for nye Forfodsløbere" for yderligere foklaring).

Har du de fejl på CVet, så tigger du nærmest om en omgang TOFP, men det betyder IKKE, at det bare skal løbes væk - det stammer jo ganske enkelt fra en teknisk fejl i dit løb.

(en nedfalden forfod kan accellerere problemet, men din situation lugter af en teknisk defekt, da du jo ikke har problemer på andre underlag)

Du må gerne lande på ydersiden
Men inden du begynder at forsøge at rette foden op mens du løber og dermed lande mindre på ydersiden, så hør lige her:

Der er ikke noget galt med at lande på ydersiden først - tværtimod - det sker helt automatisk, og hvis det IKKE gør, så er du formodentlig så anspændt i foden, at du vil løbe ind i andre problemer.

For hvis du rejser dig op og lader din fod hænge slapt ned, så vil du formodentlig kunne se, at den af sig selv hænger let "supineret" - altså at ydersiden peger en anelse nedad. Det er der ikke noget galt i - sådan er du konstrueret.

Problemerne opstår først, hvis du lægger intensiv vægt på ydersiden i stedet for at lade hele foden tage trykket.

Hiv en gang valium
Løsningen er ligeså svær, som den er enkel: Når du først har sikret dig, at du ikke laver "robotten" eller "minesøgeren", så er det tid til at løsne foden.

Det vil sige, at du skal løbe med så afslappet en fod som overhovedet muligt. Og selv om det kan lyde enkelt, så er det noget moderne mennesker har det overordentlig svært med.

På mine workshops joker vi ofte med, at en deltager trænger til en omgang valium. For det er jo ikke din fod i sig selv, der spænder op, men dig og maskinen mellem dine ører, der gør dig anspændt.

Held i uheld
Betragt dit uheld som en øjenåbner. Jeg siger jo, at "asfalt er skolebænk" fordi det er umuligt at lyve om sine evner på det hårde underlag.

Du kan slippe afsted med rigtig mange tekniske unoder i skov og på ujævnt terræn, men kommer du ud på en hård, flad rute, så vil problemerne pible frem før eller siden.

Det var blandt andet derfor jeg for et par år siden lavede en pointe ved at løbe rigtig, rigtig langt på asfalt i et par tynde lædersandaler - for at vise, at med god teknik er det meste muligt.

God træning

Hej Claus

Tak for dit rigtig gode svar, fedt du gider at tage dig tid til at besvare så mange spørgsmål med så gode svar.
Jeg har siden du skrev løbet en hel del kilometer, bla. Skovløberen halvmarthon i hvalsø, og øvet mig på at slappe mere af i mine fødder, det har fjernet smerten ovenpå foden fuldstændig, hvilket er super fedt, men har så bare flyttet smerten til ydersiden af anklen lige under fibula, og en smule i hælen.
Det underlige er at det kun er i den ene fod, den anden fejler absolut intet. Der er intet at bemærke når jeg løber, heller ikke i starten af en løbetur???
Jeg har besluttet mig for at tage en af dine ene timer, i håb om at der kan ses en fejl i min teknik, og derved få løst problemet.

Kasper :-)