Hvad gør man, når man ikke kan lave flexifusser?
Tak for en god brevkasse og god coaching. Jeg har været forbi fabrikken to gange, så tror jeg er ved at have styr på stilen, selvom den god kan blive bedre.
Efter ca. 3 år med barfodsløb går det fint fremad med distance og jeg løber nu 2-3 gange om ugen mellem 6 og 13 km. Bruger også næsten altid fladt fodtøj/barfodssko og går meget i bare tæer...
Og nu til mit spørgsmål!
Jeg døjer rigtig meget med hård hud og hælrevner, især på højre fod. Samtidig kan jeg ikke rigtig lave flexifusser, da jeg ikke kan løfte de andre tæer uafhængigt af storetåen - og omvendt på venstre fod. Og jeg ikke kan sprede tæerne (kun en meget meget lille smule). Dette problem har jeg som jeg husker det haft altid.
Så vil egentlig bare høre - har du mødt andre med samme problem og har du alternative øvelser du kan foreslå? Eller hvad tænker du?
Tak for hjælpen
Bh Nina Hedegaard
Svar:
Hej Nina,
Det enkle svar på dit spørgsmål er jo: Hvis man ikke kan lave fleksifusser....så lader man være.
Men hvis du ikke har "kontakt til fødderne", så der det da netop bare om at øve sig.
Ikke fordi det nødvendigvis gør dig til en bedre løber, at du kan stritte med nogle tæer, men jo bedre forbindelse der er fra top til bund, des bedre.
Så selv om din hjerne siger "spred jer nu", og der ikke synes at ske noget, så bliver kommandoen alligevel fyret afsted, og på et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes dig at få liv i tæerne. Betragt det som genoptræning af sløj krop - man burde vel kunne bevæge alle bevægelige dele af kroppen i bare et begrænset omfang?
Mht. det sprækkede hæle, så er det bare en tur i Matas og hive noget fodcreme ned af hylden. Dine fødder er jo mere udsatte jo mindre du pakker dem ind, og tørre fodsåler er såmænd meget "normalt", og ikke et tegn på, at du gør noget galt, eller der er noget galt med fødderne.
Bedst af alt er det jo at høre, at du er på rette kurs med løbet - de andre ting er blot skønhedsproblemer, som der kan gøres noget ved.
God træning.
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar