Brevkasse

Løbeprogram

Jan Højlund

Jeg er gået igang med projek forfodsløb. I den forbindelse har jeg købt to par nye sko. Et par zero drop med 12 mm sål, og et par Vivobarefoot stealth 2.

Jeg har løbet gange stablit og har løbet maraton mv. Der er bare kommet forskellige ting til, så som ømhed i knæet ( ikke løberknæ ) en del af det ligger i total forkert løbestil, og at jeg har givet for meget gas før mine led osv var klar.

Jeg har nu accepteret at det er en ny start og ,at jeg skal ned i antal km og ikke mindst fart. Jeg er startet med at løbe korter turer, og hver anden gang løber jeg den sidste km uden sko. Efter et par uger mærker jeg alt det som jeg har læst.. ømhed en del steder som jeg ikke er vant til. Det er sådan set fint nok, for jeg kan massagere det meste væk, og ellers bare bruge fornuften og springe et trænings pas over i værste fald.

Mit spørgsmål er: har du ikke et program som nybegyndere som jeg kan følge?
Jeg har til første maraton brugt et orogram, og haft stor gavn af at følge det som andre har gode erfaringer med.

Med venlig hilsen

Jan Højlund

Svar:

Claus Rasmussen

Hej Jan,

Der er lige det med programmer, at de ikke tager individuelle hensyn, og derfor har jeg aldrig været den store tilhænger af "one-size-fits-all", for det betyder i min verden, at man MÅSKE får noget, som NOGEN har haft succes med....og så kan man ligeså godt slå med terninger.

Ikke fordi der er noget galt med vejledning og tommelfingerregler, men løbeprogrammer er altid éndimensionelle, og snakker udelukkende om, hvor mange kilometer, du skal løbe. 

Det svarer lidt til at sige, at for at blive en god tennisspiller, så skal du bare slå X gange forhånd og Y gange baghånd hver dag, og så bliver alt godt.

...men det handler jo også om kvaliteten af, hvad man laver.

Jeg har tidligere været lidt halv-arrogant og sagt, at løbeprogrammer og tommelfingerregler er for folk, der ikke kan tænke selv. Det vil jeg godt tage lidt i mig igen i erkendelse af, at de fleste jo bare er på udkig efter råd og vejledning, fordi de ikke ved, hvordan de skal gribe opgaven an.

Men jeg vil ikke sætte mine egne tommelfingerregler mere på formular, end hvad jeg altid siger til folk, når de har fået undervisning her i biksen:

"Løb fem minutter hver dag med god stil. Øg stille og roligt mængden med den overligger, at stilen er i orden, og at du er uden gener før, under og efter løb. 

Når du kan løbe en time i streg uden problemer, SÅ kan du overgå til hvilket program du nu har lyst til".

Det evigt springende punkt er jo så bare, om stilen rent faktisk er i orden, eller om det bare er noget man tror.

Jeg er helt med på, at det sikkert ikke er, hvad du er på udkig efter, men vi opererer her i biksen udfra helt andre principper, end bare at tromle på indtil mængden er i orden.

God træning.

Jan Højlund

Hej Claus.
Tusind tak for svaret. Jeg syntes det giver god mening, og syntes faktisk ikke du er halv arrogant.
Jeg kan godt forstå at vi som mennesker og løber er forskellige, og derved kan man måske ikke strikke et standard program sammen.
Jeg er kommet til den erkendelse, at jeg ikke kan opretholde min gode form, og samtidig lære den rigtige løbeteknik. Så jeg acceptere dette og tager det som en langsigtet investering, formen kan altid gode igen.
Jeg vil rigtig gerne komme til et af dine kurser og få de gode råd med på vej. Jeg bor i Riga men arbejder stadig i Danmark, og derfor kommer jeg ofte hjem.
Kan jeg finde kalenderen for kursus på din hjemmeside?
Mvh Jan

Claus Rasmussen

Hej Jan,

Ja, du kan finde kursuskalenderen her: https://posemand.dk/events

Jeg holder workshop mindst en gang hver måned, og de bliver løbende smidt i kalenderen.

Og er der ikke noget der kan passe, så hiv fat i en coach og hør, om I kan aftale en alternativ tid - det kan som regel lade sig gøre.

 

Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:

Få nye svar direkte i indbakken

Hvis det var dig, der spurgte: