Den rigtige løbesko??
Jeg er platfodet, har hybermobile knæ således jeg tit overstrækker, og så har jeg gennem 3 år kæmpet med skinnebensbetændelse. Jeg kan ikke rigtig slippe af med det, har prøvet lange pauser uden løb, og meget langsomme og korte ture, etc, men det vender altid tilbage. Jeg har gået til fysioterapeut og har også fået nogle specialsåler til mine sko, og løber altid med compression-calves. Jeg har gennem et par år brugt en traditionel addidas løbesko, og det seneste års tid også en specialsål.
Nu øver jeg mig meget i forfodsløb/fladfodsløb, og bruger pt. Nike Free løbesko, (uden specialsål, efter jeg har læst dine artikler..) :-) Har du nogle gode tips omkring korrekt valg af løbesko, og/eller andet generelt som evt. kan afhjælpe min skinnebensbetændelse?
Svar:
Hej Mette,
Det lyder som om du skyder lidt med spredehagl i jagten på at slippe ud af løbeskaderne, og det er der sådan set ikke noget unormalt i.
Men det er naturligvis ikke sådan helt gennemtænkt.
Jeg kunne jo i hvert fald stille et par opklarende spørgsmål:
- Hvis du har læst mine artikler, hvorfor løber du så i en Nike Free, som jeg eksplicit fraråder at bruge? :)
- Hvis du har bladret lidt i brevkassen ville du måske også være faldet over, at skoen i sig selv ikke løser dine problemer (sagt adskillige gange, men f.eks. i svaret om løbeskoforvirring)?
- Hvilken rolle skulle kompression spille i at undgå skaderne?
Det er godt, at du øver dig, men standardsvaret herfra er jo desværre, at folk alt for ofte øver sig på noget forkert.
Gennem de otte år jeg har skruet løbere sammen kan det tælles på én hånd hvor mange jeg har mødt, som helt egenhændigt har tillagt sig en superfin stil uden hjælp fra et sæt ekstra øjne.
Så mit bedste råd i kampen mod din skinnebensbetændelse vil være at kigge forbi og blive sat korrekt igang med fladfodsløb inden du kaster flere penge efter fysser, indlæg og nye sko.
Det plejer at være den klogeste investering i det lange løb.
God træning.
Fik du noget ud af svaret? Du kan få direkte besked om nye indlæg og svar her i kassen:
Hvis det var dig, der spurgte: Skriv svar